Hvem er AnsvarligFremtid?
AnsvarligFremtid er en temagruppe i Klimabevægelsen i Danmark. Siden 2014 har vi indledt en række permanente kampagner for divestment i Danmark, hvor vi får investorer til at trække deres investeringer ud af kul, gas og olie. Dette gør vi i dialog med investorerne men især ved at engagere de borgere, som er involveret. Det kan være borgere i en kommune, medlemmer i pensionskasser og fagforeninger, kunder i forsikringsselskaber osv. Hver af kampagnerne retter sig mod en bestemt type af investorer. For at sikre, at vi står på et solidt fagligt grundlag sætter vi os ind i al relevant viden om divestment og laver også selv undersøgelser.
Hvad er divestment?
Divestment (eller på dansk ”afinvestering”) betyder, at man trækker sine penge ud af specifikke selskaber. Det kan være virksomheder, der producerer klyngebomber, virksomheder der krænker menneskerettigheder, eller fossilselskaber der forårsager klimaforandringer. På den måde er man med til gradvist at svække værdien af disse investeringer og gøre selskaberne opmærksom på, at de er nødt til at ændre deres forretningsmodel.
Hvorfor er divestment fra fossile brændstoffer vigtigt?
De investeringer, vi foretager i dag, tegner fremtidens samfund. Hvis vi skal gøre noget ved de menneskeskabte klimaforandringer, er det vigtigt, at vi udfaser vores fossile energiforbrug. Verdenssamfundet har med Paris-aftalen besluttet, at de globale temperaturer maksimalt må stige 1,5 – 2 grader. Det kræver, ifølge FN’s klimapanel, at 80 % af alle kendte fossile reserver af olie, kul og gas bliver i jorden. Traditionelt er mange investeringer dog netop anbragt i disse reserver. Dette er både et etisk problem og et økonomisk, da en stor del af disse investeringer vil miste deres værdi, i takt med at vi udfaser brugen af fossile brændstoffer.
Bestyrelsesvalg i P+ fra 8. - 22. april 2024
Er du økonom, jurist, ingeniør eller statskundskaber og har pension hos P+?
Vi hylder medlemsdemokratiet i pensionsordningerne. Derfor synes vi, det er vigtigt, at alle medlemmer benytter deres demokratiske ret til at give deres holdning til kende.
Vi opfordrer derfor alle at stemme til bestyrelsesvalget. Det kan du gøre HER inden den 22. april.
I AnsvarligFremtid arbejder vi for, at pensionsordningerne bliver grønnere. Vi anbefaler derfor, at du stemmer på disse fire kandidater. Så kan du være med til at rykke pensionsselskabet i en mere klimaansvarlig retning.
Du kan læse meget mere om alle de opstillede kandidater HER
Tilmeld dig nyhedsbrev
Nyheder fra AnsvarligFremtids Facebook side
Bestyrelsesvalg hos P+ Medlemmerne af P+ har nu haft lejlighed til at stemme på de 4 medlemsvalgte kandidater som de ønsker skal sidde i bestyrelsen hos Pensionskassen P+ i de næste 3 år. I alt 9.253 medlemmer stemte, og resultatet er, at Katrine Ehnhuus, Helle Munk Ravnborg, David Lando og Peter Falkenham er valgt. Udover de medlemsvalgte medlemmer, så består bestyrelsen af 2 medlemmer udpeget af fagforeningerne IDA og DJØF, samt en formand indstillet af IDA og DJØF. I AnsvarligFremtid er vi glade for, at 2 af de grønne kandidater, som AnsvarligFremtid havde anbefalet, blev valgt til bestyrelsen med de største stemmetal blandt alle opstillede kandidater. Det giver et godt grundlag for, at P+ kan fortsætte sit arbejde med at sikre grønne og klimaansvarlige pensionsopsparinger. Vi vil gerne takke alle, der har stemt på de grønne kandidater. Du kan læse mere om stemmetallene her: https://pplus.dk/presse-og-nyheder/nyheder-pressemeddelelser/mod-den-nye-bestyrelse-for-p
Seneste nyheder
Fagforeninger ønsker klimavenlige pensioner for alle
"Alle pensionsopsparere skal have klimavenlige pensioner." Så klart er budskabet fra netværket ”Broen Til Fremtiden” som består af 23 fagforeninger og 13 grønne NGOer. Budskabet blev formidlet på en konference på Christiansborg den 9. marts 2022, hvor netværket...
Forskningsrapport: Medlemskab af Net-Zero Asset Owner Alliancen (NZAOA) er ikke nogen garanti for at det aktive ejerskab lever op til Paris-aftalen
En britisk forskningsrapport sætter spørgsmålstegn ved om medlemmer af NZAOA-alliancen udfører et aktivt ejerskab der er tilstrækkeligt ambitiøst til at kunne indfri de global klimamål. Rapporten viser, at investorerne langt fra altid stemmer FOR klima-forslag på...