Hvad er Paris-kompatible investeringer?

AnsvarligFremtid giver her sit bud på en definition af Paris-kompatible investeringer ud fra 8 kriterier. Kriterierne vil løbende blive tilpasset i takt med, at der kommer ny videnskabelig viden om klimaforandringerne og forbedringer af det investeringstekniske datagrundlag

1) Pensionsproduktets CO2-fodaftryk kan fungere som en overordnet rettesnor for hvorvidt pensionsproduktet overordnet er på vej til at opfylde kravet om Paris-kompatibilitet, mhp. at indfri målsætningen om maksimalt 1,5 graders global opvarmning. Paris-kompatibilitet kræver at pensionsproduktet skal opnå en reduktion af porteføljens CO2-fodaftryk (scope 1,2 og 3) svarende til mindst 25% reduktion i 2025, 50% i 2030 (i forhold til 2019) og leve op til Net-Zero senest i 2050 [1].

En væsentlig reduktion af pensionsproduktets CO2-fodaftryk er imidlertid ikke alene tilstrækkeligt for at overholde kravet om Paris-kompatibilitet. For at opfylde kravet, skal også følgende krav være opfyldt:

2) Pensionsproduktet bør ikke inkludere investeringer (både aktier, obligationer og øvrige investeringstyper) i virksomheder som dokumenterbart modarbejder Paris-aftalen, fx. ved lobbyisme og spredning af misinformation. Her kan kriterierne fra InfluenceMap [2] eller fra Climate Action 100+ Net Zero Benchmark anvendes [3].

3) Pensionsproduktet bør ikke inkludere investeringer i kul-selskaber og lignende som ikke efterlever vigtige og rimelige krav, herunder det Paris-kompatible IEA Net Zero by 2050 scenarie der inkluderer “ingen nye investeringer i fossil energi efter år 2021”, herunder således kul og tjæresand. Her bør kriterierne fra Global Coal Exit listen for kul anvendes [4], ligesom Coal Policy Tool kriterierne bør anvendes [5].

4) Pensionsproduktet bør ikke inkludere investeringer i olie/gas-selskaber og lignende som ikke efterlever vigtige og rimelige krav, herunder det Paris-kompatible IEA Net Zero by 2050 scenarie der inkluderer “ingen nye investeringer i fossil energi efter år 2021”, herunder således olie og gas. Her bør kriterierne fra Global Oil and Gas Exit listen for olie og gas anvendes [6], ligesom Oil and Gas Policy Tracker bør anvendes [7].

5) Pensionsproduktet bør ikke inkludere investeringer i selskaber som ikke lever op til branche-specifikke krav til klimaomstilling. Her bør der tages udgangspunkt i Climate Action 100+ Net Zero Benchmark [3]

6) Pensionsproduktet bør ikke inkludere investeringer i statsobligationer udstedt af lande som dokumenterbart modarbejder Paris-aftalen, fx. ved lobbyisme eller ved en utilstrækkelig klimapolitik. Her kan kriterierne fra ASCOR projektet evt. anvendes når kriterierne ligger klar [8].

7) Pensionsproduktet skal leve op til høje krav for andelen af grønne investeringer i porteføljen, opgjort i forhold til EU’s grønne taxonomi. Udgangspunktet bør formodentligt være at mindst 20% udgøres af grønne investeringer på tværs af alle typer af investeringer i 2030, men en mere troværdig vurdering af behovet kan først foreligge, når datagrundlaget er væsentligt forbedret [9].

8) Pensionsproduktet skal indeholde nogle minimumskrav til udførelsen af aktivt ejerskab og transparens [10]:

a) Pensionsudbyderen skal tilslutte sig internationale investorkoalitioner som i fællesskab forpligter sig til at sætte Paris-kompatible målsætninger for deres klimainvesteringer og for deres aktive ejerskab. De mest relevante koalitioner er Climate Action 100+, Net Zero Asset Owner Alliance samt IIGCC´s Paris Aligned Investment Initiative. Kun ved at udøve aktivt ejerskab i fællesskab kan man skabe et tilstrækkeligt stort pres for at påvirke de selskaber man har investeringer i.

b) Pensionsudbyderen skal fastlægge klare Paris-kompatible politikker for sit aktive ejerskab, herunder for stemmeafgivelse på klima-forslag. For generalforsamlinger i energiselskaber bør en Paris-kompatibel afstemningspolitik specificere, at pensionsselskabet vil støtte aktionærfremsatte forslag, der anmoder om Paris-tilpassede forretningsmodeller, men at man ikke vil stemme for en virksomheds egen fremlagte forretningsplan, såfremt den ikke forfølger et fuldt stop for etablering af nye fossile udvindingsprojekter, således som IEA netop har anbefalet i deres nyeste Net Zero by 2050 scenarie. Tilsvarende Paris-kompatible krav bør også fastlægges for banker og særligt forurenende virksomheder som luftfart, cement, stål, shipping, landtransport, landbrug mm

c) Pensionsudbyderen skal fastlægge politikker for optrapning af det aktive ejerskab. Som et eksempel skal pensionsselskabet stille klare forventningskrav til virksomhederne og gøre det klart, at hvis disse forventningskrav ikke nås inden for en klart angivet dato, så vil man afhænde sine aktiver i selskabet på tværs af sin aktie- og obligationsportefølje. En sådan politik skal også gøre det klart, hvornår pensionsselskabet selv, eller i fællesskab med andre investorer, vil fremsætte aktionær-forslag på virksomhedens generalforsamling. Sådanne politikker bør etableres på tværs af brancher, herunder energiselskaber, banker samt andre særligt forurenende industrier.

d) Pensionsudbyderen skal sikre en tilstrækkelig grad af transparens, både i forhold til offentliggørelse af aktiver (noterede og unoterede), udvælgelse af kapitalforvaltere (asset managers) og proxy rådgivere ud fra Paris-kompatible kriterier, samt brug af benchmark. Transparensen skal også dække udførelsen af det aktive ejerskab, herunder særligt omkring stemmeafgivelse for dermed at kunne demonstrere resultatet af det aktive ejerskab. Pensionsudbyderen skal offentliggøre sin stemmeafgivelse på en let tilgængelig og rettidig måde på pensionsselskabets hjemmeside, sådan som det anbefales af investornetværket Net Zero Asset Owner Alliance.

Kildehenvisninger og tilhørende noter:

[1] Net Zero Asset Owner Alliancen anbefaler en samlet CO2-reduktion på mellem -16% to -29% i 2025 med anvendelse af 2019 som baseline.
Link: https://www.unepfi.org/publications/aoapublication/inaugural-2025-target-setting-protocol/

[2] InfluenceMap har over en årrække vurderet en lang række virksomheder i forhold til deres lobby-aktiviteter, herunder medlemskaber af interessegrupper der modarbejder Paris-aftalen.
Link: https://influencemap.org/filter/List-of-Companies-and-Influencers#

[3] Climate Action 100+ lancerede i marts 2021 sin første udgave af Net Zero Company Benchmark, hvilket er et værktøj som scorer verdens 160 selskaber i forhold til deres grad af Paris-kompatibilitet
Link: https://www.climateaction100.org/progress/net-zero-company-benchmark/

[4] Global Coal Exit Listen giver et fuldt overblik over alle kulselskaber i verden som har en forretningsmodel der er uforenelig med målene i Paris-aftalen. Link: https://coalexit.org/

[5] Pensionsproduktet bør ikke inkludere investeringer i selskaber, regioner eller lande som har en stor del af deres omsætning fra tjæresand og kul. Her bør Coal Policy Tool kriterierne anvendes.
https://coalpolicytool.org/

[6] Global Oil and Gas Exit list (GOGEL) er en database der indeholder informationer om olie/gas-kapacitetsudvidelse for hele 692 upstream olie/gas-selskaber, samt 274 midstream olie/gas selskaber som alle planlægger efter at øge udvindingen af olie/gas, hvilket er uforeneligt med IEAs Net Zero scenarie og Paris-aftalens 1,5 graders mål.
https://gogel.org/

[7] Pensionsproduktet bør ikke inkludere investeringer i selskaber, regioner eller lande som har en stor del af deres omsætning fra olie eller fossil gas. Her bør Oil and Gas Policy Tracker kriterierne anvendes. Link: https://oilgaspolicytracker.org

[8] En del af verdens største fossile selskaber er helt eller delvist ejet af nationale stater (fx Equinor). Stater har derfor stor indflydelse på fossile selskabers grønne omstilling. Der er derfor behov for at investorer også inddrager de enkelt landes klimapolitik som et værktøj til at vurdere Paris-kompatibilitet for investeringer i statsobligationer. I forventning om at der snart (fx via ASCOR-initiativet) tilvejebringes data der viser hvilke lande der har en klimapolitik der er uforenelig med Paris-aftalen, så skal sådan et modelværktøj tages i anvendelse af investorer der vil etablere en Paris-kompatibel investeringsstrategi. Link: https://www.unepfi.org/news/industries/investment/investors-to-develop-new-tool-to-assess-sovereign-climate-change-governance-and-performance/

[9] Pensionsproduktet skal leve op til tilstrækkeligt høje krav for andelen af grønne investeringer i porteføljen, opgjort i forhold til EU’s grønne taxonomi. Eftersom selve implementeringen af den grønne taxonomi endnu ikke er trådt i kraft, så er det endnu for tidligt at fastlægge et troværdig tal for det nødvendige omfang af taxonomi-kompliante investeringer før et bedre datagrundlag er tilvejebragt. Link: https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/sustainable-finance/eu-taxonomy-sustainable-activities_en

[10] AnsvarligFremtid har i forbindelse med en rundspørge blandt danske pensionsselskaber formuleret nogle krav til pensionsselskabernes politik for en aktivt ejerskabsstrategi der understøtter Paris-aftalen. Link: https://www.ansvarligfremtid.dk/rapportpensionsurvey2021/