Din pension. Din fremtid
Din pension skal give tryghed i alderdommen. Men hvordan kan vi tale om tryghed, hvis klimaforandringerne allerede er i gang med at underminere alt det, vi sparer op til?
Når storme ødelægger boliger, når forsikringer stiger, og når klimaskader rammer banker og virksomheder – så risikerer værdien af din opsparing at smuldre. Det handler ikke kun om klima. Det handler om økonomisk stabilitet, samfundets fremtid og vores fælles tryghed.
De danske pensionsselskaber forvalter over 4.500 milliarder kroner. De har magten til at påvirke, hvilken verden vi alle skal gå på pension i.
Vi har derfor netop sendt et åbent brev til dit pensionsselskab, hvor vi beder dem tage lederskab – ikke bare med grønne investeringer, men ved aktivt at arbejde for en mere ambitiøs klimapolitik.
Vi beder pensionsselskaberne om tre ting:
1. Brug jeres politiske indflydelse. Arbejd aktivt for en klimapolitik, der beskytter økonomien – og dermed vores opsparinger.
2. Vær ærlige om risikoen. Fortæl os åbent, hvordan klimakrisen påvirker de langsigtede afkast.
3. Lyt til de unge. Inddrag os, der skal leve længst med konsekvenserne.
Vi ønsker, at din pension – og vores fremtid – bliver beskyttet med samme omtanke, som den bliver investeret med.
Læs hele det åbne brev, som vi har sendt til 16 danske pensionsselskaber
Skriv under og spørg DIT pensionsselskab, hvad de gør for at beskytte fremtiden. Så tilføjer vi dit navn til listen over medunderskrivere.
Tilmeld dig AnsvarligFremtids nyhedsbrev
Du modtager vores nyhedsbrev cirka en gang om måneden. Her får du de væsentligste nyheder om, hvordan de danske pensionsselskaber efterlever deres løfter om at investere bæredygtigt. I nyhedsbrevet vil du også få information om, hvordan du kan påvirke dit pensionsselskab til at agere mere klimavenligt. Derudover holder vi dig opdateret med de seneste globale og nationale nyheder om bæredygtige investeringer.
Vores nyhedsbrev giver dig også adgang til spændende arrangementer hos Ansvarlig Fremtid, hvor du kan lære mere om divestment og møde ligesindede medlemmer af vores netværk.
Bliv en del af vores fællesskab for en grønnere fremtid!
Er du kun interesseret i kampagner, der vedrører din egen pensionskasse (maks. 1-2 nyhedsbreve årligt)?
Så sæt flueben i boksen “ja” til højre, inden du tilmelder dig.