Hvorfor divestment?

Der er 3 gange mere kul, gas og olie i allerede kendte reserver, end det er sikkert at afbrænde

Ifølge FN’s klimapanel kan vi allerhøjest opvarme kloden med 2 grader celsius, hvis vi skal have håb om at undgå total katastrofe.

For at holde os under 2 grader kan vi ikke afbrænde mere kul, gas og olie, end hvad der svarer til højst 900 gigaton CO2.

Men reserverne hos kul-, olie- og gasselskaberne og diverse stater svarer til hele 2.795 gigaton CO2. Det er 3 gange så meget! Det betyder, at to tredjedele af alle kendte fossile reserver er nødt til at blive i jorden, hvis vi skal leve op til målet i Paris-aftalen. Men virksomhederne har i sinde at hente det hele op til afbrænding, hvilket de også er værdisat efter.

Den uafhængige tænketank Carbon Tracker Initiative har udregnet tallene i disse CO2-budgetter i rapporten Unburnable Carbon 2013: Wasted capital and stranded assets. Tallene er siden blevet bekræftet af FN’s klimapanel.

Klimaforandringer kommer til at have uoverskuelige konsekvenser for dyr og mennesker rundt omkring på kloden. De fører til flere naturkatastrofer, oversvømmelser, tørke og øget hungersnød, hvilket vil betyde flere klimaflygtninge. Klimaforandringer skaber også nye globale sygdomsmønstre, så mange tropiske sygdomme vil trives længere nordpå, herunder malaria. I Danmark vil vi både kunne mærke disse konsekvenser indirekte og få mere direkte problemer med flere hedebølger og hyppigere skybrud og stormfloder.

Brugen af fossile brændsler er også forbundet med andre trusler mod folkesundheden, såsom kræft, hjertekarsygdomme og astma. EU vurderede i 2015, at der hvert år dør 3.060 danskere på grund af partikelforurening, svarende til ca. 30.000 mistede leveår.

Derfor har vi en CO2-boble: Der er mere CO2 noteret på børserne, end der er plads til i atmosfæren

Kul-, gas- og olieselskabernes antagelse om at samtlige fossile reserver kan hentes op og afbrændes, er økonomisk hasardspil.

Når klimasituationen tilspidses, og der efterhånden kommer flere og flere restriktioner på at udvinde nye forekomster af kul, gas og olie, så vil disse selskabers aktier blive, hvad økonomer kalder ‘stranded assets’: værdipapirer, hvis værdi pludselig fordufter.

Fossilindustriens ansvar

Fossilindustrien har enormt stor økonomisk og politisk magt. Men store dele af industrien bruger ikke denne magt til at tage luften ud af CO2-boblen men derimod til at modarbejde løsningerne på klimakrisen. Mange fossilselskaber finansierer tænketanke, som benægter klimaforandringer og spreder fejlinformation til offentligheden. Til trods for, at de har kendt til skadevirkningerne af den fossile energi gennem de sidste 50 år. Desuden investerer fossilindustrien massivt i lobbyisme, herunder i politikeres valgkampagner, for at sikre, at politikerne ikke får lavet de fornødne ændringer, der skal til for at omstille samfundet til vedvarende energi.

Derfor divestment

Politiske ledere som tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard og tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon betragter frasalg af investeringer i fossilselskaber som en central del af løsningen på klimakrisen.

Når det er forkert at ødelægge livsvilkårerne på Jorden, er det forkert at tjene penge på det. Ved at frasælge investeringer i fossilselskaber, viser du som investor, at fossilselskaber handler uetisk og bidrager til at sænke deres værdi på aktie- og obligationsmarkedet. På denne måde svækker man deres politiske legitimitet og magt. Også økonomisk er divestment det sikre valg, hvis du vil undgå strandede aktiver i fremtiden.

Verden over har masser af offentlige institutioner, universiteter, byer og fonde allerede solgt deres aktier og obligationer i kul, gas og olie. Her i Danmark er vi ligeledes begyndt at tage ansvar.

Virker divestment i praksis?

Ja. Truzaar Dordi har lavet flere undersøgelser ved University of Waterloo, der viser, at divestment rent faktisk sænker børsværdien af fossilselskaberne, også på længere sigt, og gør det dyrere for dem at rejse kapital.

En teoretisk indvending mod divestment er, at frasalg kun midlertidigt kan mindske fossilselskabernes værdi og derfor ikke presser dem hårdt nok til, at de ændrer deres forretningsmodel. Den forventede årsag er, at hvis nogle investorer frasælger deres aktier, vil selskabets værdi mindskes på kort sigt, men den lavere værdi giver andre investorer et ekstra incitament til at investere i selskabet, og derved stiger dets værdi igen. De nævnte undersøgelser tyder dog på, at det ikke er tilfældet i praksis.

10 grunde til at frasælge værdipapirer i kul, gas og olie

Der er mange grunde til at frasælge værdipapirer i kul, gas og olie. De vigtigste er:

1. Hvis det er forkert at ødelægge planeten, er det er også forkert at tjene penge på ødelæggelsen

2. Vi skal ikke investere i virksomheder, der bruger millioner på lobbyarbejde imod vedvarende energi-løsninger og endnu flere på at støtte klimabenægtelse og anti-videnskabelige tænketanke.

3. Kul-, gas- og olieindustriens forretningsplan er at brænde fem gange mere CO2, end forskerne siger, at vi højest kan udlede, hvis vi skal holde den globale opvarmning under de kritiske 2 grader.

4. Virksomheder som Chevron, Exxon og Peabody Coal forurener vores jord, luft og vand, og bringer derved vores samfund og børn i fare.

5. De store olieselskaber kan lide at sige, at de er i gang med at gøre deres operationer grønnere, men det er kun spin og PR: Ingen større olieselskaber investerer en betydelig del af deres overskud i projekter eller forskning i vedvarende energi.

6. Frasalg kan have stor politisk betydning ved at fratage kul-, gas- og olieindustrien dens samfundsmæssige accept. På den måde kan olieindustrien blive den nye tobaksindustri – en industri som ingen politiker i dag vil røre med en ildtang.

7. Frasalgs-initiativer har før haft stor effekt, f.eks. i kampen mod apartheid i Sydafrika.

8. Frasalg udgør ikke en alvorlig økonomisk risiko for en værdipapirs-portefølje. Tværtimod åbner det døren for mere bæredygtige investeringer, der ikke blot giver et godt afkast men også hjælper vores samfund og planet.

9. Investeringer i kul-, gas- og olieindustrien bliver stadig mere risikable: Finansanalytikere advarer nu om en ”CO2-boble”. Den opstår i takt med, at grønne teknologier overtager og verdens regeringer beslutter at regulere udledningen af drivhusgasser og tvinger kul-, gas- og olieindustrien til at lade deres reserver forblive i undergrunden, med en ødelæggende effekt på deres aktiekurser.

10. Vores individuelle handlinger styrkes af en voksende global bevægelse for frasalg af værdipapirer i kul, olie og gas. Verden over har 300 universiteter og 100 byer og stater sluttet sig til kampagnen – og vi er kun lige begyndt…