Organisation og samarbejde
Hvem er vi?
AnsvarligFremtid er en temagruppe i græsrodsorganisationen 350 Klimabevægelsen i Danmark, som er den danske del af det internationale netværk 350.org. Klimabevægelsen i Danmark blev dannet i 2008 og har i øjeblikket Frederik Roland Sandby formand.
AnsvarligFremtid er ikke en etableret forening med egne vedtægter, men har en besluttende forsamling, der mødes en gang om året og vælger en koordineringsgruppe, der står for det daglige arbejde og for at koordinere de forskellige kampagner.
Hvis du har lyst til at være aktiv i AnsvarligFremtid, kan du kontakte os her.
350.org
350.org er en amerikansk baseret NGO, der blev startet af Bill McKibben, professor ved Middlebury College i Vermont og forfatter til flere bøger om klima. I bestyrelsen sidder også den anerkendte journalist Naomi Klein, der blandt andet skriver for the Guardian og har skrevet flere bøger om klimakrisen.
350.org har vokset sig til en verdensomspændende NGO, som blandt andet er med til at organisere de store klimastrejker verden over ved hjælp af lokale græsrødder, herunder 350 Klimabevægelsen i Danmark.
Se mere på https://350.org/ og https://gofossilfree.org/.
Vores samarbejdspartnere
350 Klimabevægelsen arbejder tæt sammen med andre danske NGO’er. Vi er for eksempel medlem af ’Broen til fremtiden’ – en alliance bestående af grønne og sociale bevægelser, faglige organisationer samt forskere. Medlemmerne i ’Broen til fremtiden’ er blandt andet Mellemfolkelig Samvirke, Forskernes Klimanetværk, Greenpeace og flere fagforeninger.
Vi samarbejder også med…
* 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, der består af 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer.
* Mellemfolkeligt Samvirke