I 2021 udgav Det Internationale Energiagentur rapporten ‘Net Zero Emissions by 2050: A Roadmap for the Global Energy Sector’, som fastlagde retningslinjer for, hvordan den globale energisektor kan bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens mål. Det Internationale Energiagentur har netop frigivet en opdateret udgave af deres ‘Net Zero Roadmap’. I denne artikel vil vi fremhæve nogle af de centrale pointer fra ‘Net Zero Roadmap 2023’.

Hvis du er interesseret i at læse den fulde rapport, kan den findes her. Herudover kan du læse Ansvarlig Fremtids artikel om Net Zero Roadmap-rapporten fra 2021 her.

I løbet af de to mellemliggende år har verden været vidne til en global energikrise samt en lang række alarmerende klimatiske begivenheder. 2023 kan blive det varmeste år, der nogensinde er registreret, mens investeringer i fossile brændstoffer og emissioner fortsætter. Det er ikke den kurs mod Net Zero Emissions, som IEA skitserede for to år siden – men det er stadig muligt at opnå netto nulemissioner inden 2050.

Denne optimisme understøttes af betydelige fremskridt, inden for solcelleteknologi (PV) og elektriske køretøjer (EV), samt den globale forbedring af klimapolitik.

Vigtigste indsigter fra IEA NZE 2023-rapporten:

  • Selv uden at verdens lande øger deres klimaambitioner, så vil efterspørgslen efter alle fossile brændstoffer – kul, olie og naturgas – toppe inden 2030. Udviklingen i grøn teknologi sørger for at den voksende energi efterspørgsel kan imødekommes med vedvarende energi. Derfor offentliggør IEA ikke længere noget scenarie, hvor det globale brug af fossile brændstoffer vokser efter 2030.
  • Solenergi, elbiler og batterier har opfyldt eller overgået kravene fra 2021 NZE-rapporten, og spiller derfor nu en større rolle for at nå NZE inden 2050. Den forventede afhængighed af vind og Carbon Capture & Storage (CCS) er blevet reduceret, eftersom disse teknologier ikke udbredes hurtigt nok.
  • Fossile projekter der er godkendt efter 2021 vil resultere i højere 2030-udledninger end forudsagt i 2021 NZE-Rapporten. Dette betyder, at vi bliver nødt til at reducere udledningerne endnu hurtigere mellem 2030 og 2050. For at nå dette mål, vil nogle dyre fossile projekter være nødsaget til at stoppe produktionen på trods af at de stadig er teknisk og økonomisk rentable, og dermed tidligere end planlagt.

Klimapolitik bør fortsat skærpes, og der er behov for mere handling for at nå målet på 1,5 °C:

  • Siden 2015 er business as usual-udledningen for 2030 faldet med 7,5 GtCO2e, hovedsageligt på grund af mere vedvarende energi og elbiler. Business as usual-udledninger refererer til de forventede udledninger af drivhusgasser, hvis der ikke implementeres nogle nye specifikke politikker eller handlinger for at reducere dem.
  • Parisaftalens ”pledge- and review mechanism” (tilsagn- og løbende revidering) indebærer, at klimapolitikken gradvist strammes. Fremskridtene er ikke lineære, men de forventede CO2 udledninger vil sandsynligvis fortsætte med at falde.
  • Baseret på den vedtagne politik samt teknologiske tendenser er emissionerne imidlertid ikke på vej til at blive tilpasset NZE. De vil være 9 GtCO2e over 2030-målet.

Solceller og elbiler udvikles i tråd med NZE. Denne udvikling understøtter muligheden for at opfylde Parisaftalens mål om at begrænse global opvarmning til 1,5°C.

  • NZE er stærkt afhængig af solceller og elbiler, da de forventes at levere omkring en tredjedel af de nødvendige emissionsreduktioner inden 2030.
  • Solenergi har overgået forventningerne fra NZE 2021. Den årlige opsætning af solceller steg med 40% i 2022. Herudover er den allerede annoncerede produktionskapacitet tilstrækkelig til at opfylde 2030 solcelle-produktionsmål.
  • Elbiler er vokset eksplosivt. Elbilernes andel af salget af nye biler er steget fra 4 % til 20 % på bare to år. Produktionskapaciteten for batterier er næsten tilstrækkelig til at imødekomme den forventede efterspørgsel på elbiler og stationær energilagring i 2030.
  • Succesen med solceller og elbiler har betydet, at disse teknologier udgør en større del af emissionsreduktionerne frem til 2030.
  • Transmissionsnettene udvides allerede tæt på det tempo, der kræves frem til 2030. Transmissionsnet er det overordnede forsyningsnet for el, naturgas og fjernvarme, som skal føre store energimængder over lange afstande. Der kræves 2 millioner km/år nye transmissionsledninger bygget globalt indtil 2030 for at nå NZE. Der er bygget 1,9 millioner km/år nye transmissionsledninger globalt de sidste 5 år, svarende til 91% af den nødvendige kapacitet.

Andre teknologier halter bagefter:

  • Teknologier, herunder vindkraft, CCS og brint afledt af fossile brændstoffer, har ikke opfyldt målene i 2021 NZE-planen, og forventningerne til disse teknologier er derfor blev mindre ambitiøse i 2023 NZE-planen.
    Eksempelvis er den forventede afhængighed af CCS i 2023 NZE-planen faldet med 39 % i 2030 og 20 % i 2050.

Kapital og ny teknologi gør positive fremskridt:

  • I 2022 blev der brugt 1,8 billioner dollars på ren energi, hvilket oversteg mængden af kapital brugt på fossile brændstoffer med 80%. Der kræves dog stadig betydeligt mere kapital. Hvis de seneste to års samlede vækst i ren energi kapital fortsætter, er det tilstrækkeligt til at opfylde målet om årlige 4.5 billioner dollars investeret i ren energi i 2030.
  • Teknologierne udvikles, og 65 % af emissionsreduktionen i 2050 leveres nu af teknologier, som allerede er kommercielt tilgængelige. Dette er en stigning på 15 % sammenlignet med 2021 rapporten, hvor 50 % af emissionsreduktionen i 2050 kunne leveres af allerede tilgængelige teknologier.

​​Fossile brændstoffers rolle i 2023 NZE

  • På trods af at der ikke er behov for nye fossile brændstof projekter, opnår nye projekter stadig godkendelse. Det medfører højere emissioner i 2030, og det vil kræve hurtigere fald i emissionerne derefter. Derfor vil nogle dyre fossile projekter være nødsaget til at stoppe produktionen på trods af at de stadig er rentable, og dermed inden udgangen af deres planlagte økonomiske liv.
  • Kul og olie tegner sig for en højere andel af energiforsyningen i 2030, hvilket tilskrives et kraftigt opsving i energiefterspørgslen efter covid-19 og en bevidst tilgang til at give vækstmarkederne mere tid til omstillingen til ren energi.
  • Naturgas spiller en mindre rolle, drevet af prisstigninger i 2022 og bekymringer om energisikkerhed forårsaget af Ukraine-krigen, hvilket har skadet opfattelsen af naturgas som værende et pålideligt brændstof. NZE 2023-planen forudser naturgassens rolle til at være 10 % lavere i 2030 og 45 % lavere i 2050 end fremskrivningerne i 2021 NZE-rapporten.
  • IEA har modelleret et forsinket handlings-scenarie. Det forsinkede handlings-scenarie ser et højere kortsigtet brug af fossile brændstoffer. Selv i dette scenarie er der ikke behov for yderligere olie- og gasforbrug. Dette scenarie indebærer yderligere overskridelse over 1,5 °C, hvilket øger den fysiske klimapåvirkning. At fjerne den ekstra CO2 fra atmosfæren i anden halvdel af århundredet vil koste mere hvert år, end vi i øjeblikket bruger på olie- og gas-investeringer, og det vil kræve et landområde, der er større end Peru.

1,5 °C målet:

  • Vejen til at nå 1,5 °C er stadig mulig, men vanskelig. Hvis målet på 1,5 °C ikke nås, vil emissionsintensive sektorer stadig være udsat for omstillingsrisici, og sektorer, der er udsat for fysiske klimarisici, vil stå over for større konsekvenser.
  • Som nævnt ovenfor offentliggør IEA ikke længere et scenarie, der ser en vækst i fossile brændstoffer efter 2030. Fossile brændstoffer er på vej ind i terminal tilbagegang. Det eneste spørgsmål er, hvor hurtigt det vil gå.
  • Hver trinvis temperaturstigning ud over 1,5 °C-målet øger de fysiske klimapåvirkninger og omkostninger.