Det meget indflydelsesrige Internationale Energiagentur (IEA) har den 18. maj 2021 offentliggjort sin meget ventede 1,5 grader-scenarie rapport “Net Zero by 2050”.
Rapporten fremviser et udviklingsscenarie med “den mest teknisk gennemførlige, omkostningseffektive og socialt acceptable” måde at holde sig under 1,5 graders-grænsen.
Udgivelsen af rapporten følger efter årelangt pres fra akademikere, forretningsledere og finansielle institutioner. En række civilsamfundsorganisationer har flere gange bedt IEA om at offentliggøre et 1,5 graders scenarie og anvende et sådant scenarie som hoved-scenariet i deres årlige World Energy Outlook udgivelse.
Med rapportens klare konklusion om, at der ikke kan foretages nye investeringer i fossile brændstoffer, så vil det nye scenarie være ubehagelig læsning for mange fossile virksomheder, og dem der finansierer dem. Men brugt rigtigt kan rapporten give disse aktører mulighed for at komme foran kurven og sætte en mere meningsfuld retning til målet om netto-nul. Netto-nul betegnes som den tilstand hvor summen af de globale CO2-udledninger (regnes som positivt) og CO2-opsamling fra atmosfæren, fx ved træplantning eller lagring af CO2 i undergrunden (regnes som negativt) samlet set bliver nul.
Hvorfor er denne IEA rapport særlig vigtig?
IEA-scenarie rapporter har stor indflydelse. Regeringer, virksomheder og finansielle institutioner er afhængige af agenturets scenarier for at retfærdiggøre deres investeringsbeslutninger og heraf følgende CO2-udledninger.
Men denne rapport om hvordan verden skal opnå ”Netto nul-udledning i 2050” og hermed opfyldelsen af Paris aftalen er særlig vigtig, fordi et stigende antal pensionskasser, banker og virksomheder har forpligtet sig til at udvikle forretningsstrategier med netto-nul senest i 2050.
Men indtil nu har mange af dem anvendt scenarie-rapporter som slet ikke var tilstrækkeligt ambitiøse til at nå målet om netto-nul. Tag storbanken Barclays for eksempel. I sin egen plan for at opnå netto-nul, så anvendte banken et andet energi-scenarie fra IEA, nemlig det såkaldte ”Sustainable Development Scenario, SDS”. Dette scenarie når først netto-nul 20 år efter, at Barclays har lovet at gøre det, nemlig i 2070.
Mens Barclays anerkendte, at IEAs SDS er “et ufuldkomment scenarie”, så argumenterede Banken med at “det er den bedste tilgængelige mulighed, fordi det er det eneste scenarie, der tilbyder et tilstrækkeligt datasæt med tilstrækkelig høj opløsning til at imødekomme vores analytiske behov.”
På grund af deres høje detaljeringsgrad danner IEAs scenarier også grundlaget for de fleste bestræbelser på at benchmarke eller sammenligne virksomheder med deres planer om at støtte målene i Paris Aftalen. Dette gælder især ved analyser i bestemte enkelt-sektorer.
De metoder der anvendes i Transition Pathway Initiative; World Benchmarking Alliance; Science Based Targets-initiativet; og i investorkoalitionen Climate Action 100+ er alle i forskellig grad afhængige af IEA
Selvom de fleste af de største CO2-udledende virksomheder ikke lever op til Paris-aftalen, selv når de holdes op mod det mindre ambitiøse IEA Sustainable Development Scenario (SDS), så har fraværet af et egentligt 1,5 graders scenarie givet en række meget CO2-udledende selskaber en vis beskyttelse mod analyser der kunne afsløre deres ikke-Paris-kompatible forretningsmodel. For eksempel anvendte olie/gas-selskabet Total SDS-scenariet til at retfærdiggøre sine fortsatte meget betydelige investeringer i naturgas.
Det kan de ikke mere.
1. Opfyldelse af 1,5 graders målet betyder ingen nye fossile brændstoffer
Ifølge IEA kan der ikke laves nye investeringer i udvinding af fossile brændstoffer ud over det, der allerede er besluttet indtil 2021.
Dette er et ubehageligt resultat for selskaber som BP, Shell og Total. Disse selskaber satser alle på naturgas som erstatning for olie for at dekarbonisere deres aktiviteter. Resultatet er tilsvarende ubehageligt for de banker, der fortsat finansierer selskaberne.
IEA Net-Zero-scenariet antager også, at metan-lækager vil falde med 75 procent, hvilket vil kræve eliminering af alle teknisk undgåelige metan-emissioner fra infrastruktur for fossile brændstoffer inden 2030. IEA fremskriver desuden, at gas-afbrænding uden CO2-opsamling vil falde 88 procent inden 2050.
I stedet siger IEA, at verden har brug for et ”radikalt” skift mod vedvarende energi for at nå netto-nul inden 2050. IEA anslår, at elsektoren skal levere nul emissioner globalt inden 2040 og i OECD-lande inden 2035. 75 procent af denne elektricitet vil komme fra vind og sol.
Dette nye markante højere fokus på vedvarende energi er en vigtig tilgang for IEA, som ellers har en lang forhistorie med en massiv undervurdering af væksten af vedvarende energi og en tilsvarende overvurdering af væksten i brugen af fossile brændstoffer.
Den nye IEA rapport vil sende chokbølger igennem hele finans-, olie- og gassektoren.
2. Satsningen på negative emissionsteknologier (NET) og Carbon Capture & Storage (CCS) udgør en risiko
IEAs Net Zero-scenarie opnår netto-nul i 2050 uden brug af antagelser om negative udledninger fra ændring i arealanvendelse eller øget optag ved træplantning.
Scenariet har stærkere forventninger til øget energieffektivitet og adfærdsændringer, bredere udbredelse af elektrificering, mere vind og sol, mindre bioenergi, mindre kulstofopsamling og -lagring (CCS), mindre negative emissioner og lavere brug af fossilt brændstof i forhold til de fleste 1,5 graders scenarier fra FNs Klimapanel IPCC med “ingen eller lave overskridelser af 1,5 graders målet”. IEAs beslutning om at tillægge lavere forventninger til negative emissioner er dog meget velkommen i betragtning af risikoen ved at stole overdrevent på teknologier, der enten endnu ikke findes eller har store sociale og miljømæssige konsekvenser.
På trods af disse forbedringer i forhold til andre scenarier, så tillægger IEA Net-Zero-scenariet dog stadig store forventninger til den fremtidige brug og tilgængelighed af CCS og bioenergi, forventninger som kan være problematiske. Antagelserne giver således mulighed for et noget højere niveau for brugen af fossile brændsler end i andre scenarier, såsom i UNEP’s ”production gap report for 2020”.
NGOen Oil Price International slår derfor alarm over IEA-scenariets afhængighed af CCS. IEA antager, at CCS-projekter vil kunne reducere hele 1,6 Gt CO2 allerede i 2030. På nuværende tidspunkt leverer CCS-teknologier kun en reduktion på sølle 0,04 Gt emissioner/år.
Med andre ord antager IEA, at CCS-kapaciteten vil stige med 4000 procent over de næste ni år. Dette hævder Oil Price International, vil give plads til “farligt høje udledninger fra brugen af naturgas”, hvor fossilt gas ifølge IEA kun falder seks procent under 2020-niveauet inden 2030.
I modsætning hertil viser UNEP’s ”production gap report for 2020”, at forbruget af fossilt gas skal falde med tre procent pr. år imellem nu og 2030, hvis vi skal holde os under 1,5 grader.
IEA identificerer bioenergi som en væsentlig bidragsyder til dekarboniseringen, og man planlægger efter at udvide arealer, der anvendes til bioenergiafgrøder med ca. 25 procent.
På trods af at IEA anerkender bekymringer som ”fødevareusikkerhed” som mulige risici i sine beregninger, så rejser det fremskrevne høje niveau for brugen af bioenergi stadig vigtige spørgsmål om land grabbing, menneskerettighedskrænkelser, fødevareusikkerhed og tab af biodiversitet. Alle disse problematikker er tidligere blevet knyttet til produktionen af bioenergi.
3. IEAs rapport kortlægger nye målsætninger for vurdering af klimakrav i erhvervssektorer
Det nye scenario beskriver mere end 400 sektorspecifikke målsætninger for at guide den globale rejse til netto nul inden 2050. Det giver en klar indikation af, hvad virksomheder skal gøre for at nå deres forpligtelser om netto-nul.
F.eks. fastslår IEA, at der ikke bør være salg af nye personbiler til forbrændingsmotorer efter 2035 for at nå målet om netto nul i 2050. Dette er en vigtig målsætning for at vurdere bilproducenternes tilpasning til energiomstillingen.
Udsigterne for industrisektorer, der er notorisk vanskelige at dekarbonisere fortjener også et nærmere eftersyn. Tre industrier, nemlig stål, cement og kemikalier, udleder i øjeblikket 70 procent af industriens emissioner og de antages at vedblive at være væsentlige forbrugere af fossile brændstoffer, selv efter at verden har opnået netto nul.
IEA estimerer, at 50 procent af de fossile brændstoffer der anvendes i 2050, vil blive brugt som kemiske råmaterialer. Derudover anvendes yderligere 30 procent i industrianlæg udstyret med CCS.
Agenturet har tidligere fejlet i sine prognoser for vedvarende energi, og der er en chance for, at det igen undervurderer den rolle, som elektrificering, genanvendelse samt anvendelse af grøn brint kan spille i den grønne omstilling af eksempelvis kemikaliesektoren.
IEAs Net Zero-scenarie er en alarmklokke der ringer for virksomheder med stor CO2-udledning, og til dem der investerer i og finansierer dem.
IEAs nye scenarie giver klare og meningsfulde målepunkter for at sikre, at hver sektor når netto nul i 2050. Vi må opfordre finansielle institutioner til at inddrage disse målepunkter i deres investeringsstrategi og beslutninger. For eksempel:
Banker, der har forpligtet sig til netto-nul, skal opdatere deres politikker for fossile brændstoffer og tage en klar holdning til finansiering af nye projekter til udvinding af fossile brændstoffer, og det skal de gøre hurtigt.
Banker, der er medlemmer af Net-Zero Banking Alliance, herunder fx storbankerne Barclays, Credit Suisse og Deutsche Bank, har forpligtet sig til at bruge scenarier, der ikke er alt for afhængige af negative emissionsteknologier. Banken HSBC forpligtede sig også til at gøre det efter pres fra aktionærerne. Disse banker skal hurtigt opdatere deres basisscenarie, mål og sektorpolitikker for at afspejle IEAs seneste resultater.
Investorer, der har tilsluttet sig Net-Zero Asset Manager Initiative eller Net-Zero Asset Owner Alliance, skal gennemgå deres klimastrategier så de afspejler IEAs nye Net Zero scenarie.
Underskriverne af disse initiativer har forpligtet sig til at offentliggøre deres CO2-reduktionsmål inden dette års udgang. Disse skal være baseret på IEAs Net-Zero-scenarie, eller et andet 1,5 graders scenarie. Ellers vil de risikere at blive anklaget for greenwash.
IEAs vigtigste konklusioner, inklusive målsætninger for de enkelte sektorer, bør også danne grundlag for det aktive ejerskab (dialog og påvirkning på generalforsamling) som investorer udfører overfor de virksomheder som de ejer. Det skal hjælpe investorerne til at fastslå, hvordan virksomheder positionerer sig i den grønne omstilling. Net Zero scenariet skal også anvendes i de rammeværktøjer der benyttes til at vurdere selskabernes tilpasning til Paris Aftalen, eksempelvis CA100+´s ”Net Zero Company Benchmark”.
Og vigtigst af alt – IEA skal gøre deres nye Net Zero by 2050 scenariet til deres centrale scenarie i den årlige udgivelse af World Energy Outlook, både i fortællingen og i data-tabellerne. Hvis den ikke gør det, vil investeringer for milliarder af dollars fortsat blive kanaliseret i den forkerte retning.
Det er også afgørende at erkende, at dette nye scenarie er én mulig vej til at opnå netto nul-emission. Hvis dette scenarie opfyldes bredt, så vurderer IEA selv, at der er ca. 50 procent chance for at holde verden under de 1,5 grader. Virksomheder, investorer og regeringer bør desuden forfølge en forsigtighedsstrategi for at øge sandsynligheden for at indfri 1,5 graders målet.
Historien vil belønne dem, der omstillede sig hurtigere, når de kunne.
Centrale Pejlemærker for centrale sektorer
IEA-rapporten rummer i alt 400 pejlemærker om vejen til netto-nul CO2- udledning i 2050.
Her er nogle af de vigtigste:
Fra 2021: Slut med efterforskning efter ny fossil energi
Fra nu af ingen nye olie- og gasfelter eller kulminer. Det følger af, at satsningen på vedvarende energi, energieffektivisering, grønne biler med mere gør yderligere fossil produktion overflødig. Olie- og kulforbruget skal falde markant fra nu af, gasforbruget falder fra omkring 2025.
Fra 2021 skal der heller ikke godkendes byggeri af nye kulkraftværker uden CO2-fangst.
Fra 2025: Slut for salg af fossile varmekilder
Fra år 2025 skal al salg af varmekilder baseret på fossil energi (gasfyr, oliefyr osv.) ophøre.
Fra 2030: Byggeriet skal gøres nul-udledende
Al nybyggeri skal være nul-udledende fra 2030. Fra 2040 skal 50% af verdens bygningsmasse være energirenoveret, så de opfylder krav om nul-udledning. I 2045 skal mindst 50% af varmebehovet være elektrificeret via varmepumper. I 2050 skal mindst 85% af bygningsmassen være nul-udledende.
Fra 2030: Energi fra sol og vind skal udgøre størstedelen af vores energi
Vedvarende energi skal dække 60 procent af verdens elforsyning i 2030 og 88 procent i 2050. Det betyder, at der i 2030 skal tilføjes fire gange så meget ny sol- og vindkraft årligt som i 2020. De fossile brændstoffers andel af det samlede globale energiforbrug vil falde fra 80 procent i 2020 til godt 20 procent i 2050.
Fra 2030: Slut med kul uden CO2-fangst
Senest i 2030 skal man i alle udviklede lande (OECD) have udfaset afbrænding af kul, med mindre at kraftværkerne er tilkoblet CO2-fangst. Fra 2040 skal alle kul- eller oliefyrede kraftværker uden rensning i verden afvikles.
Fra 2035: Slut med benzin
Senest i 2035 skal der være et globalt stop for salg af benzin- og dieselbiler. I stedet skal elbiler og andre fossilfri biler fremmes, blandt andet ved at øge antallet af ladestandere fra i dag én million til 40 millioner i 2030. Senest i 2035 skal 50% af alle nye lastbiler være eldrevne.
Fra 2035: Slut med CO2-udledning fra strømproduktion
Senest i 2035 skal al produktion af strøm i udviklede lande (OECD) være netto-nul udledende. Fra 2040 skal al strømproduktion i verden være netto-nul udledende.
Fra 2040: Luftfart og tung industri skal blive CO2-neutral.
Senest i 2040 skal mindst 50% af flybrændsler være CO2-neutrale. Efter 2040 skal tung industri baseret på fossil energi være næsten udfaset, og i 2050 vil også den tunge industri være netto-nul udledende.
Figurtitel: Resumé af de vigtigste resultater af IEAs Net-Zero-scenarie. Kilde: IEA
