Danske pensionsselskaber ejer aktier i en stor del af verdens mest CO2-forurenende selskaber, og investeringerne forsvares ofte med, at pensionsselskaberne via aktivt ejerskab kan gøre selskaberne mere grønne. Men selskabernes grønne omstilling går alt for langsomt, og nogle selskaber modarbejder endda den grønne omstilling. Indtil nu har danske pensionsselskaber rutinemæssigt støttet op om de årlige valg af kandidater til posterne i selskabernes bestyrelser, selv når de selvsamme bestyrelsesmedlemmer har ansvaret for selskaberne manglende grønne omstilling. Men pensionsselskabernes nuværende tilgang er utilstrækkelig, og derfor bør pensionsinvestorer styrke deres aktive ejerskab ved at stemme imod genvalg af bestyrelsesmedlemmer i selskaber der ikke støtter op om Paris-aftalen.
AnsvarligFremtids anbefaling til danske pensionsselskaber (Resume):
Aktivt ejerskab er et centralt virkemiddel til at påvirke selskaber i en bæredygtig retning. De fleste danske pensionsselskaber har en politik for aktivt ejerskab i forhold til klima, f.eks. ved at stemme for aktionær-fremsatte generalforsamlingsforslag, der støtter en Paris-kompatibel forretningsmodel.
Samtlige danske pensionsselskaber har dog fortsat aktieinvesteringer i en række stærkt CO2-udledende selskaber som udviser manglende klima-omstillingsparathed. Pensionsselskaberne har ydermere aktier i en række fossile selskaber, som etablerer nye fossile projekter eller ny kul-forbrændingskapacitet, på trods af at Det Internationale Energiagentur har beregnet, at det ikke er kompatibelt med målene fra Paris-aftalen. Pensionsselskaberne har også aktieinvesteringer i en lang liste af banker, som fortsat bidrager med finansiering til at hjælpe fossile selskaber med at etablere nye fossile projekter eller ny kul-forbrændingskapacitet.
Af ovenstående grunde bør pensionsselskaberne udbygge deres stemme-politik på generalforsamlinger gennem:
1) Brug af et allerede udviklet værktøj og analyser fra Investor-netværket ”Climate Action 100+” og
2) Brug af referenceramme fra det Internationale Energi Agentur der kan anvendes på fossil-sektoren og banksektoren og foreneligheden af deres forretningsmodeller med Paris-aftalen.
Uddybende begrundelse for anbefalingen:
Den grønne omstilling af verdens mest CO2-udledende selskaber går for langsomt
Investor-netværket Climate Action 100+ med mere end 700 af verdens største investorer, er dannet for at etablere fælles standarder for en mere effektiv udøvelse af aktivt ejerskab (1). CA100+ har udarbejdet analyseværktøjet ”Net Zero Company Benchmark”, hvormed de over en årrække har analyseret verdens 167 mest CO2-udledende børsnoterede selskaber og deres klima-omstillingsparathed baseret på 10 måleparametre som er oplistet herunder (2). Analyserne har for en række virksomheder påvist store mangler i deres oplysninger om hvordan de håndterer klimarisici (3).
Til trods for Climate Action 100+ netværkets tiltag over de seneste år, har kun få af de 167 fokus-selskaber formået at levere overbevisende dokumentation for, at de er på rette kurs i forhold til at etablere en forretningsstrategi, der er forenelig med målene i Paris-aftalen. Selv når man vurderer selskaberne på fire af de målepunkter, hvor selskaberne har gjort størst fremskridt (punkt 1,3, 7 og 10), så er der kun to selskaber der lever fuldt ud op til samtlige af de fire punkter (Download oversigt her). Så beskedne fremskridt viser, at der er et stort behov for at øge effektiviteten af det aktive ejerskab.
Fossile selskaber og store banker poster stadig milliarder i sort energi
En række uafhængige analyser har dokumenteret, at størstedelen af de fossile selskaber fortsætter med at investere milliarder i nye fossile projekter (4). Tilsvarende har langt størstedelen af de store internationale banker fortsat en praksis, hvor de finansierer etablering af nye fossile projekter (5). At der stadig etableres nye fossile projekter er meget foruroligende, da IEA, det Internationale Energi Agentur, i sit Net Zero by 2050 Scenarie fastslår, at der ikke kan etableres nye fossile projekter, hvis Paris-aftalens mål skal overholdes (6). Der er derfor et stort behov for, at ansvarlige investorer melder klart ud, at både fossile selskaber og banker skal ophøre med at investere i nye fossile projekter, og at investorerne ellers vil frasælge deres investeringer i disse selskaber.
Det traditionelle aktive ejerskab har begrænsninger, og skal derfor suppleres med nye tiltag som kan systematiseres og udmøntes overfor alle selskaber
Hvert pensionsselskab kunne principielt udarbejde aktionærforslag om øget klimahandling og fremsætte forslagene på samtlige selskabers generalforsamlinger. Men for de danske pensionsselskaber, der typisk administrerer en aktieportefølje bestående af mere end tusinde børsnoterede selskaber over hele verden, er det en stor udfordring at udøve aktivt ejerskab overfor alle selskaber. Det kræver mange ressourcer at lave en grundig research for hver af de mange selskabers forretningsstrategier, årsrapporter mv. Derfor benytter de fleste pensionsselskaber sig af såkaldte aktionær-stemmerådgivnings-selskaber til rådgivning om stemmeafgivelse på selskabernes generalforsamlinger. Denne rådgivning er vigtig, men det også nødvendigt at pensionsselskaberne etablerer deres egne klare politikker for det aktive ejerskab, herunder om stemmeafgivelser, så stemmerådgivere kan give pensionsselskaberne den optimale rådgivning. Ét vigtigt værktøj er udnyttelse af pensionsselskabernes adgang til de objektive analyser af selskabernes håndtering af klimarisici der allerede foreligger i form af CA100+´s benchmark, og at anvende denne viden til at afgøre pensionsselskabets stemmeafgivelse ved selskabernes generalforsamling.
Stemmerådgivningsselskaber og investorer er allerede i gang med en systematisk tilgang til at stemme imod selskabsbestyrelser
Stemmerådgivningsselskabet ISS, som en række danske pensionsselskaber anvender, har i dag formuleret stemmeretningslinjer som omfatter valg af eller imod bestyrelseskandidater. ISSs offentliggjorte anbefalinger fremstår blandt de mest detaljerede og veludbyggede, især på klimaområdet (7), og de baserer sig blandt andet på CA100+ Net Zero Benchmarks evalueringer af selskaber. Samtidigt har et stigende antal investorer allerede etableret politikker for stemmeafgivelse imod bestyrelser ved manglende klimahandling og har bragt disse politikker i anvendelse i generalforsamlingssæsonen 2022 (8). Flere store investorer som fx Den Norske Oliefond og Allianz har annonceret at stemmeafgivelse imod bestyrelser vil være et fokusområde ved generalforsamlinger fremover (9, 10). Danske pensionsselskaber bør naturligvis være blandt de investorer med den mest ambitiøse tilgang til aktivt ejerskab på klimaområdet, og nærværende forslag vil bidrage til at sikre dette.
Liste over Climate Action 100+ Net Zero Company Disclosure målepunkter
- Målsætning om drivhusgasneutralitet inden 2050 (eller før)
- Langsigtede mål for reduktion af drivhusgasemissioner (2036-2050)
- Mål for reduktion af drivhusgasemissioner på mellemlangt sigt (2026-2035)
- Kortsigtede (frem til 2025) mål for reduktion af drivhusgasemissioner
- CO2-reduktionsstrategi
- Tilpasning af investeringer til grøn omstilling
- Klimapolitisk engagement (fx. lobbyisme)
- Bestyrelsesincitamenter og rammer til at håndtere klimarisici
- Retfærdig omstilling (fx. jobsikring)
- TCFD-offentliggørelse (transparens om klima-risici og håndtering)
Konkret anbefaling til danske pensionsselskaber
Pensionsselskaberne bør udarbejde en politik for et styrket aktivt ejerskab. Det skal ske ved at tilpasse afstemninger på generalforsamlinger i selskaber, som pensionsselskabet ejer aktier i, til klimaaftalen fra Paris. Udarbejdelsen af dette politik-papir skal ske, så det kan udmøntes senest i 2024. Udmøntningen skal ske ud fra en såkaldt “følg eller forklar”- tilgang således, at pensionsselskabet ved konkret forespørgsel skal kunne begrunde eventuelle afvigelser fra politikken.
For generalforsamlingsafstemninger fremover foreslås således, at pensionsselskabet under følgende forhold stemmer imod genvalg af bestyrelsesformand eller alternativt bestyrelsesmedlemmer med ansvar for at håndtere klimarisici og -muligheder.
1. Gældende for Climate Action 100+ fokus-selskaber, der mangler at handle på følgende:
a) Fastsættelse af 2030-mål og 2050-mål for reduktion af drivhusgasudledninger. Vurderingen af dette baseres på kriterier i ”CA100+ Net Zero Company Benchmark”, henholdsvis punkt 3 og punkt 1.
b) Delvist eller helt fyldestgørende etablering af politik for lobby-aktiviteter der understøtter Paris-aftalen baseret på punkt 7 i ”CA100+ Net Zero Company Benchmark”.
c) Delvist eller helt fyldestgørende offentliggørelse af klimarelevante informationer, jævnfør retningslinjerne i ”Task force on Climate-related Financial Disclosures” (TCFD) (11) og baseret på punkt 10 i ”CA100+ Net Zero Company Benchmark”.
Da anbefalingen fra Det Internationale Energi Agentur (6) om at undlade etablering af nye fossile projekter ikke indgår i det nuværende ”CA100+ Net Zero Company Benchmark”, bør stemme-politikken imod genvalg af bestyrelsesformand eller alternativt bestyrelsesmedlemmer med ansvar for at håndtere klimarisici og -muligheder indtil videre suppleres med følgende punkter for hhv. fossile selskaber og banker:
2. Fossile selskaber der etablerer nye fossile projekter:
Selskabet planlægger at etablere nye fossile udvindingsprojekter eller ny kulkraft. Politikken bør gælde alle kulkraftværksselskaber og selskaber, der udvinder fossil energi.
3. Banker der finansierer nye fossile projekter:
Banken bidrager via udlån og andre finansielle services til at hjælpe fossile selskaber med at etablere nye fossile udvindingsprojekter og/eller etablering af kulkraftværker. Politikken bør i første omgang omfatte verdens 27 største banker (12) samt alle danske banker.
Pensionsselskaberne bør desuden sikre en løbende udvikling af stemmeretningslinjerne, fx ud fra følgende kriterier:
a) Udvidelse til også at omfatte de øvrige 6 målepunkter i CA100+ Benchmarket.
b) Udvidelse til også at omfatte banker og kapitalforvaltere der forvalter investeringer eller selv investerer i selskaber, som planlægger nye fossile projekter eller ny kulkraft.
c) Udvidelse til også at omfatte stemmeafgivning imod andre ”standard dagsordenspunkter”.