Kun få danske pensionsselskaber udøver aktivt ejerskab i overensstemmelse med Paris-aftalen, men de gør det fortsat bedre end den gennemsnitlige globale investor.
Danske pensionsselskaber støtter generelt klimaforslag mere end den gennemsnitlige globale investor. Alligevel er der fortsat stor variation mellem de danske pensionsselskaber. Det viser AnsvarligFremtids nye rapport: THEIR VOTES, OUR FUTURE. HOW DANISH PENSION FUNDS VOTED ON CLIMATE IN 2023.
For tredje år i træk har AnsvarligFremtid undersøgt pensionssektorens praksis for at stemme ved klimaforslag fremsat på selskabernes generalforsamlinger.
Danske pensionsselskaber administrerer investeringer for ca. 600 mia. dollars (ca. 4500 mia. kroner), de offentliggør ambitiøse klimamålsætninger, og de er velrepræsenteret i klimafokuserede internationale investorinitiativer, herunder Climate Action 100+ initiativet.
Derfor har danske pensionskasser et stort potentiale til at være klima rollemodeller for det globale investorsamfund til at understøtte den grønne omstilling. Hvor godt pensionsselskaberne handler i forhold til klimaet, kan måles på, hvor de investerer deres penge, men også på, hvordan de bruger deres stemme og indflydelse på globale selskabers generalforsamlinger.
Hvert pensionsselskab modtog en række spørgsmål om, hvordan de som aktionærer har stemt ved generalforsamlingerne i 2023 for 19 virksomheder indenfor banksektoren, ved 14 store virksomheder i olie- og gassektoren, ved 14 elproduktionsselskaber og ved 5 aktionærforslag, der var ”markeret” af investorer tilknyttet klimainvestor-initiativet Climate Action 100+.
Resultaterne viser, at selv om danske pensionsselskaber generelt støtter klimaforslag mere end den gennemsnitlige globale investor, så er der stor variation mellem de danske pensionsselskaber. Der er således stadig nogle pensionsselskaber, som tydeligvis ikke har tilpasset deres afstemningspraksis til deres klimaforpligtelser. Og selvom samtlige danske pensionsselskaber nu har tilsluttet sig CA100+ initiativet, så undlader de i stort omfang at støtte de klimaforslag, som andre CA100+ investorer har markeret som vigtige at støtte.
Rapportens hovedkonklusioner:
1. To pensionsselskaber går forrest i at fremme klimahandling på generalforsamlinger
AkademikerPension (klimastemmescore på 85%) og Sampension (88%) er længst fremme med strategisk at eskalere aktivt ejerskab gennem stemmeafgivelse på generalforsamlinger (se tabel 2.1). Samtidig har Sampension forbedret sin stemmeafgivelse markant siden generalforsamlingerne i 2022, fra 31% i 2022 til 91% i år. I den anden ende af skalaen ligger pensionsselskaberne PBU (19%) og PKA (28%), hvis klimastemmescore er faldet markant siden sidste år. De to pensionsselskaber har nu den laveste klimastemmescore, bortset fra Lærernes Pension, som fortsat er det eneste pensionsselskab, der ikke stemmer på generalforsamlinger.
2. Flere pensionsselskaber har et betydeligt mismatch mellem deres udmeldinger om at udføre effektivt aktivt ejerskab og deres faktiske støtte til klimaforslag
Et betydeligt antal danske pensionsselskaber har i dag frasolgt olie/gasselskaber. Alligevel investerer en række danske pensionsselskaber fortsat markant i olie- og gasselskaber, som de mener kan og vil omstille sig til at blive en del af fremtidens grønne energiselskaber. Der er dog et markant misforhold mellem nogle af disse pensionsselskabers ambition om at påvirke de fossile selskaber, og deres faktiske støtte til klimaforslag, der er omfattet af rapporten (Se figur 13.1). Fraværet af ambitiøse klima-stemmeafgivelser vedrører både pensionsselskabernes manglende støtte til aktionærforslag og ved afstemninger om besættelse af bestyrelsesposter (director votes). De pensionsselskaber, der har fastholdt flest investeringer i fossil energi, er Sampension (3,5%), PFA (3,2%), Danica Pension (3,0%), ATP (2,9%), PKA (2,5%) og Pension Danmark (2,5%). På trods af deres store investeringer i fossile selskaber, så har nogle af dem undladt at udøve et ambitiøst aktivt ejerskab via deres stemmeafgivelse, idet de scorer så lavt som 28% (PKA), 37% (Danica Pension) og 46% (PFA) (Se figur 13.1). Disse pensionsselskaber er derfor nødt til at eskalere deres aktive ejerskab betydeligt, hvis deres aktive ejerskabs-strategi skal bevare nogen troværdighed. Tilsvarende skal også de pensionsselskaber, der har en moderat eller høj klimastemmescore samtidig med at de besidder store fossile investeringer, såsom Sampension (klimastemmescore 86%), Nordea Pension (60%) og ATP (57%), også øge ambitionerne.
Tabel 2.1: Danske pensionsselskabers tilslutning til internationale klima-investor-koalitioner, transparens om stemmeafgivelse samt deres aktive ejerskab via stemmeafgivelse på klimaforslag på generalforsamlinger i 2023
3. Mange pensionsselskaber undlader at holde bankerne ansvarlige for deres klimaforpligtelser
Banksektoren er en central aktør i at sikre, at de globale finansielle strømme understøtter den grønne omstilling. Derfor er det et meget stort problem, at mange danske pensionsselskaber ikke holder bankerne ansvarlige for deres klimaforpligtelser ved at stemme for aktionær-fremsatte klimaforslag og imod genvalg af bestyrelsesmedlemmer i banker, der modarbejder Paris-aftalen. Det gælder naturligvis især de pensionsselskaber, der sjældent støtter klimarettede aktionærforslag, fx PKA (17%), PFA (25%), PensionDanmark (22%) og Lægernes Pension (23%), men også de pensionsselskaber, der ikke holder bankernes bestyrelser ansvarlige for bankernes fortsatte støtte til fossil ekspansion, fx Danica Pension (11%) og PKA (12%) (Se tabel 2.1).
4. Forsyningsselskaber/kraftværk-selskaber er en vigtig men overset sektor for klimahandling
Der var kun 5 klima-forslag fremsat af aktionærerne ved generalforsamlinger på tværs af de 4 meget store forsyningsselskaber, der indgår i undersøgelsen. Derfor synes sektoren ikke at have fået samme opmærksomhed som olie-/gas- og banksektoren. Et flertal af de aktionærforslag, der blev fremsat i år, var endda fremsat af aktionærer med anti-klimaintentioner. Det er altså meget tydeligt, at klima-ansvarlige aktionærer hidtil har givet for lidt opmærksomhed på at udøve aktivt ejerskab på forsyningsselskabernes generalforsamlinger. Selvom de danske pensionsselskaber næsten konsekvent stemte for (>75%) klimaindsats/resolutioner, så undlod de generelt at bruge valg/genvalg af bestyrelsesmedlemmer som et redskab til at holde selskabets ledelse ansvarlig for deres manglende evne til at leve op til deres klimaansvar.
Figur 13.1: Pensionsselskabernes fossile investeringer sammenholdt med aktivt ejerskab målt ved stemmeafgivelse for øget klimahandling
5. Danske pensionsselskaber fungerer som global rollemodel for klimahandling
Alle danske pensionsselskaber er medlemmer af Climate Action 100+, og antallet af underskrivere på et eller begge af de globale investor-initiativer NZAOA- og IIGCC-PA II er steget fra 12 ud af 15 i 2022 til 14 ud af 16 i 2023. Ligeledes blev klimaforslag, der blev fremsat og fremhævet af CA100+ investorer, mere konsekvent støttet af de danske pensionsselskaber (75%) end af de globale aktionærer (17%). Ser man på de aktionærfremsatte klimaforslag, der blev behandlet på generalforsamlinger på tværs af de 3 forskellige sektorer, var de danske pensionsselskaber langt mere tilbøjelige til at stemme for klimaforslag fremsat hos banker/finansielle institutioner (78% vs. 19%), hos olie-/gasselskaber (69% vs. 15%) og hos forsyningsselskaber (98% vs. 60%). Ligeledes var de danske pensionsselskaber mere tilbøjelige til at stemme imod genvalg af bestyrelsesmedlemmer end den gennemsnitlige aktionær i banker/pengeinstitutter (19% vs. 6%), i olie/gasselskaber (45% vs. 9%) og i forsyningsselskaber (42% vs. 5%).
6. Stemmeafgivelser om klima er ofte inkonsekvente og uklare
I år var der en markant stigning i antallet af såkaldte “anti-klima” aktionærforslag, eksempelvis hos The Southern Energy, Duke og FirstEnergy. Flere danske pensionsselskaber stemte dog beklageligvis ikke altid imod disse forslag. vi mener, at klimaansvarlige investorer er nødt til kraftigt at modsætte sig sådanne aktionærforslag. Vi ser også inkonsekvente stemmeafgivelser fra pensionsselskaber, der generelt støtter øget klimahandling. Denne form for inkonsekvent stemmeafgivelse skal forbedres. Desuden argumenterer nogle investorer for, at man kun bør stemme imod bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til at have et særligt ansvar for en virksomheds bæredygtighedsstrategi og klimaomstilling, og dermed lade bestyrelsesformanden gå fri for ansvar og fri fra potentiel modstand fra aktionærerne. Også dette, mener vi, er en fejlagtig fortolkning.
Anbefalinger til danske pensionsselskaber om mere effektiv klimaafstemning
1. Tilpas politikker og praksis for klimaafstemning til Parisaftalen
Pensionsselskaber bør fastlægge klare klimapolitikker, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og dens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Desuden bør pensionsselskaberne være i stand til at operationalisere disse politikker i deres praktiske klimastemmeafgivelser. Sådanne politikker bør omfatte de overordnede og specifikke forventninger, der anmodes om fra de selskaber, hvori der investeres i forskellige sektorer. Disse politikker bør sikre en afstemningspraksis om klimaforslag, hvori investeringsmodtagende selskaber anmodes om at tilpasse sig Parisaftalen. For investorer i energiselskaber (herunder kul-, olie- og gasudvindingsindustrier og forsyningsselskaber) såvel som for investorer i banker bør en sådan Paris-tilpasset klimaafstemningspolitik afvise enhver virksomheds forretningsplan og bestyrelse, der ikke forfølger et øjeblikkeligt stop for nye fossile brændstofprojekter. Derudover bør bankerne forpligte sig til at sætte et fuldt stop for at levere finansielle tjenesteydelser til nye fossile brændstofprojekter og til de virksomheder, der udvikler dem, i overensstemmelse med IEA’s Net Zero 2050-scenarie
2. Udvikle strategi for eskalering af aktivt ejerskab
Pensionsselskaber bør have klare klimapolitikker, der præciserer deres vilje til at eskalere deres aktive ejerskab over for virksomheder, der ikke har strategier, der er tilpasset målene i Parisaftalen. Sådanne politikker bør præcisere betingelserne for hvornår pensionsselskaberne vil være villige til at eskalere deres aktive ejerskab, herunder gennem stemmeafgivelse om klimaforslag og stemmeafgivelse vedrørende bestyrelsesvalg. Men disse politikker bør også omfatte mere end blot stemmeafgivelse, såsom eskalering gennem fremsættelse af aktionærforslag (eller være medstiller), udmelding om stemmeafgivelser forud for generalforsamlinger, bidrage til retssager, afvisning af ny gældsfinansiering eller finansiering af via nye aktieopkøb, forøgelse af presset ved brug af medier osv. Desuden bør brugen af forskellige eskaleringstaktikker ikke udelukke hinanden, men de bør anvendes i kombination. Eskaleringsstrategier bør desuden meldes tydeligt ud til offentligheden, således for at gøre det muligt for investeringsmodtagende virksomheder, pensionskunder og andre at følge pensionsselskabets indsats på aktivt ejerskab.
3. Truslen om frasalg bør kommunikeres klart og entydigt til virksomhederne
Pensionsselskaberne bør fastsætte klare og tidsbestemte forventninger til de selskaber, hvori der investeres, og gøre det klart, at hvis disse mål for aktivt ejerskab ikke nås inden en klart angivet dato, så vil pensionsselskabet eskalere yderligere og i sidste ende afhænde en del af eller alle sine aktiver i selskabet på tværs af sin aktie- og kreditportefølje. En sådan politik bør også angive, hvad der kræves, for at pensionsselskabet igen kan indtræde som aktiv investor i det investeringsmodtagende selskab
4. Bidrage til klimaindsatsen gennem støtte til globale klimainvestoralliancer
De danske pensionsselskaber bør støtte fælles investorinitiativer som NZAOA, IIGCC PA-II og CA100+. Som engagerede medlemmer af disse initiativer bør danske pensionsselskaber også påtage sig lederroller og fortsætte med at presse på for mere ambitiøse politikker for aktivt ejerskab overfor virksomheder, herunder gennem eskalering via klimastemmeafgivelse og andre indsatser. På trods af beskedne fremskridt i klimaomstillingen blandt CA100+ fokusselskaber og internationale banker er der fremsat et overraskende lavt antal aktionærforslag på disse selskabers generalforsamlinger, og derfor bør danske pensionsselskaber tage initiativ til at presse på for yderligere eskalering overfor virksomhederne, herunder gennem fælles fremsættelse af aktionærforslag.
5. Sæt højere ambitioner for den klimapolitiske indsats, formidling og aktivt ejerskab overfor kapitalforvaltere
Som led i deres engagement i investorinitiativer som NZAOA & IIGCC PA-II bør de danske pensionsselskaber proaktivt engagere sig i den offentlige debat om klimapolitik og understrege deres støtte til effektive politiske tiltag, såsom CO2-afgift, implementering af grønne reguleringskrav og andre former for lovgivning, der er nødvendige for at fremme den grønne omstilling, også inden for den finansielle sektor. Engagementet bør også sigte mod at holde andre investorer ansvarlige for deres løfter om øget klimahandling, og pensionsselskaberne bør kræve af deres kapitalforvaltere at de udvikler strategier for øget aktivt ejerskab på klima, der er gennemsigtige og som flugter med pensionsselskabernes egne strategier. Kravene skal være afgørende for om kapitalforvalterne kan varetage fremtidige investeringsmandater for pensionsselskaberne.
Hvis du vil vide mere om rapporten eller AnsvarligFremtids arbejde, så kontakt os på info@ansvarligfremtid.dk