Med små kræfter følger et stort ansvar – Del 1

AnsvarligFremtid – Hvem er vi?

AnsvarligFremtid er et lille men ihærdigt netværk, der arbejder på at fremme ”fossil divestment”, dvs. frasalg af aktier og obligationer i fossil energi. Netværket har eksisteret siden 2014 og har status som kampagnegruppe i Klimabevægelsen i Danmark. Det arbejder især på at få danske pensionsselskaber til at frasælge fossile investeringer og i det hele taget føre en investeringspolitik, som støtter op om klimaaftalen fra Paris. AnsvarligFremtid henvender sig også til andre investorer, heriblandt kommuner, forsikringsselskaber og fagforeninger.

Dette er det første interview i en miniserie i tre dele. Tre aktive medlemmer af AnsvarligFremtid, Thomas Meinert Larsen, Sussanne Blegaa og Johannes Lundberg, fortæller her om, hvad netværket går ud på, og hvordan det er organiseret.

Interviewet er tilrettelagt af Rasmus Skov Larsen.

RSL: Hvornår hørte I første gang om divestment?

SB: Første gang jeg hørte om frasalg af fossile brændsler, var på en generalforsamling i Magistrenes Pensionskasse i 2014, hvor Thomas fremlagde ideen.

TML: Jeg har kendt til det, siden McKibben udgav sin artikel med tallene fra Carbon Tracker.

JL: Som jeg husker det, var første gang jeg blev opmærksom på divestment, i 2015, da der var nogen i en klimagruppe på Facebook, som skrev om AnsvarligFremtids arbejde.

RSL: Hvem dannede AnsvarligFremtid – og hvordan startede I jeres første kampagne?

TML: Det gjorde Klimabevægelsen i Danmark. Jeg var med fra begyndelsen og det samme var Jens Hørby og programmøren Rune Skovbo Johansen. Græsrodsorganisationen 350.org i USA havde lavet et koncept, som man kunne brede ud globalt, og Rune havde en ide om at kopiere det i Danmark. Konceptet handlede dog mest om at lave kampagner på universiteterne. Her i landet var det knapt så oplagt, da det ikke var universiteter men pensionsselskaber, der sad på de største fossile investeringer. Det første vi gjorde, var derfor at sende breve ud til dem.

Rune udviklede et spørgeskema, så man kunne registrere sig som pensionskunde på AnsvarligFremtids hjemmeside og henvende sig til sit pensionsselskab med simple spørgsmål om divestment. Der gik nogle få måneder. Så ringede en repræsentant fra brancheforeningen Forsikring og Pension og ville have et møde med os. Grunden var, at alle deres medlemmer var begyndt at spørge, hvad det der ”divestment” handlede om.

Det næste vi fandt ud af, var at for at kunne påvirke pensionsselskaber, skal man finde nogle personer der sympatiserer med vores formål og som juridisk kan fremsætte forslag i hver enkelt af dem. Så begyndte vi at organisere et netværk: Rose Holdt var medlem af DIP (Ingeniørernes Pensionskasse, som nu indgår i P+), Jens Hørby var medlem af JØP (Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, nu også i P+) og jeg selv var medlem af MP Pension (nu AkademikerPension). Dengang var det noget helt nyt, at pensionsselskabernes generalforsamlinger overhovedet blev bedt om at tage stilling til den slags. Claus Ekman fra Rådet for Grøn Omstilling havde dog tidligere fremsat nogle forslag hos MP Pension, som mindede om vores.

RSL: Hvordan er AnsvarligFremtid organiseret?

TML: Der er mest tale om frivillige kræfter, som i starten famlede sig lidt frem. Men allerede det første år dannede vi vores pensionskoordineringsgruppe. Det er kernen af dem, der er villige til at diskutere og fremsætte forslag på generalforsamlinger, og den har været vores styrende enhed i mange år.

Nogle i koordineringsgruppen tager beslutninger, mens andre kun kobler sig på, når der er generalforsamling. Vi havde ingen lønnede medarbejdere, før vi for nogle år siden fik fundraiset penge til en projektansættelse – og dét projekt handlede om finansiel analyse fremfor organisation og kampagne. Det meste frivillige arbejde hos os er relativt teknisk. Ofte handler det om at lave baggrundsanalyser eller finde frem til, hvilke medlemmer af pensionsselskaber, der er stemmeberettigede, eller måske har lyst til at være med i pensionskassernes bestyrelsesarbejde.

JL: Faktisk søger vi også medlemmer til repræsentantskaberne, som er lidt mindre krævende end bestyrelser. Man kan også oprette sin egen kampagne i AnsvarligFremtid.

TML: Ja, vi er organiseret i forskellige kampagner. Vi har nogle, der tager sig af forsikringsselskaber (AnsvarligForsikring) og nogle, der tager sig af fagforeninger (AnsvarligFagforening). Vi har også spurgt ind til investeringer i kirkelige foreninger, men de svarede alle, at deres penge var sat i supersikre statsobligationer. Og de investeringer, som de danske universiteter har, er småpenge i denne sammenhæng. Vi har dog kørt en kampagne på Københavns Universitet, som valgte at investere deres få midler bæredygtigt. Vi har overvejet en lignende kampagne på Aarhus Universitet, men det kræver, at vi først har nogle i lokalmiljøet, som vil holde dem ansvarlige. På pensions- og forsikringsområdet har vi til gengæld lavet rundspørger til branchen. Det har sat nogle tanker i gang hos dem, der investerer pengene. Og det hjælper med at få mere omtale i medierne.

JL: Vi har blandt andet lavet en rundspørge til de største 10 skadesforsikringer og en rundspørge blandt 50 forskellige fagforeninger. I forsikringskampagnen er vi nu i gang med den tredje rundspørge. Det er med til at vise, at der er et kontinuerligt pres på dem – og vi har kunnet se, at Lærerstandens Brandforsikring har rykket sig på området.

RSL: Udover dem I nævner her, har I også AnsvarligKommune…

SB: Ja, kommuneafdelingen fik hurtigt stor succes, med mange kommuner der solgte fossile selskaber fra. [https://www.ansvarligfremtid.dk/ansvarligkommune/] Men det skyldes også, at det er meget mindre beløb, det drejer sig om, og at bankerne hurtigt tilbød kommunerne investeringsprodukter, der gjorde det muligt at opfylde kravet om divestment. De fleste danske kommuner har i dag opgivet deres fossile investeringer.

TML: Kommuner er heller ikke underlagt den samme lovgivning som pensionsselskaber, så de har lettere ved at sige, at de går mere op i ansvarlighed og mindre i afkast. De er heller ikke blege for at markere sig politisk.

JL: Hvis man som kommunalpolitiker går ind for fossile investeringer, står man svagt.

RSL: Har I overvejet ”AnsvarligBank”?

TML: Vi har ikke haft nogen bankgruppe hos os endnu. Relevansen er bestemt stor, men… for at få indflydelse her, skal man enten stille sig op udenfor banken med store bannere eller gøre sig til ansat eller aktionær i banken, og så skal man ind og påvirke via den struktur, der findes i den pågældende bank. Jeg ved, at Mellemfolkeligt Samvirke tidligere har arbejdet for at påvirke udvalgte banker i Danmark.

JL: Ole Schultz, som jo også er en del af netværket, stiller forslag på generalforsamlingen i Danske Bank, og det er jo netop et eksempel på aktionærtilgangen. I visse banker har medlemmer formodentlig også reel medindflydelse, men det kræver selvfølgelig, at man har aktive, der samtidig er medejere eller aktionærer i Arbejdernes Landsbank, Merkur osv.

TML: I princippet er der indflydelsesveje alle steder. Der har også tidligere været en NGO, der stod bag ”skift bank-dagen”. Den handlede dog ikke specifikt om fossil energi men om gebyrer og uansvarlighed i bred forstand.

SB: Ved bankerne handler det om to ting. Dels hvad de investerer i. Dels – og i endnu højere grad – hvad de låner ud til fossile virksomheder. Vi har talt om det i en række år, men har ikke følt, at vi havde ressourcer til at gå ind på området. Men internationalt sker der en del. Den europæiske investeringsbank er blevet et foregangseksempel og nægter nu at låne ud til fossile investeringer. Pensionsselskaberne har store aktieposter i banker rundt omkring i verden – og vi kan jo godt kræve, at de skal diveste fra bankerne, hvis disse låner penge ud til fossil energi.

JL: Det er lidt lykkedes via AkademikerPension.

TML: Men datagrundlaget er en udfordring. I Danmark offentliggør alle pensionsselskaber deres investeringer. Jeg er lidt usikker på, i hvor høj grad banker gør det samme. Det kan godt være en barriere for at gå i dialog med dem eller starte en kampagne. Hvis man ikke aner hvad der foregår, er det svært at komme i gang.

JL: Og det er jo helt klart en opfordring til frivillige om at gå i gang med en rundspørge til bankerne, så vi kan finde ud af det!

TML: Jeg vil gerne tilføje en ting. Jeg går ud fra, at bankerne med de nye EU-regulativer bliver forpligtet til på en eller anden måde at rapportere, hvor stor en del af deres udlån og investeringer der er knyttet til grønne aktiviteter. Det kan godt være, at vi skal vente et par år eller tre på at få disse data, men det vil give større gennemskuelighed, når de kommer.

SB: Når det gælder den amerikanske bank JPMorgan Chase, findes der i hvert fald viden om dens udlån til fossile virksomheder. Hvis der er en bankkyndig, der vil være med i AnsvarligFremtid, er du velkommen!

RSL: Hvordan er størrelsesforholdet mellem fossile investeringer i pensionsselskaber med og uden medlemsindflydelse i Danmark?

TML: Jeg har ikke tal på størrelsesforholdet. Spørgsmålet er også, hvornår man har medlemsindflydelse. Hvis det handler om, at ét medlem skal kunne fremsætte forslag, har vi i hvert fald AkademikerPension, P+, ISP (teknikum- og diplomingeniører), PJD (jordbrugsakademikere og dyrlæger) og Arkitekternes Pensionskasse. De pensionsselskaber er relativt små. Hvis man tolker det lidt bredere og det handler om at man skal kunne vælges ind i et repræsentantskab af medlemmerne, handler det også om PKA (social- og sundhedsansatte) og Lægernes Pension.

JL: PKA er vel den største af de medlemsstyrede pensionsselskaber, hvor man kan få indflydelse via delegerede.

TML: I den modsatte ende har vi Danica Pension, som er rent kommercielt. Hvis vi skal sige det groft, er dagsordenen med divestment mere fremskreden i de selskaber, hvor der er pres fra medlemmerne. Til gengæld er dagsordenen med at investere grønt i bredere forstand nogenlunde den samme på tværs af pensionsselskaber med og uden medlemsindflydelse.

RSL: Gør I noget for at påvirke de pensionsselskaber, hvor medlemmerne ikke har indflydelse på strategi eller sammensætning af bestyrelsen?

TML: Vi har lavet rundspørger til alle pensionsselskaber, hvor vi spørger om deres investeringspraksis og holdning til Parisaftalen og aktivt ejerskab. Vi prøver også at få journalister til at skrive om det. Hvis der er mediedækning, påvirker det de selskaber, hvor vi ellers ikke kan få direkte indflydelse.

SB: Vi har også holdt møder med PFA og Danica.

TML: Og Sampension.

SB: Vi fremtræder jo anderledes, da vi er en NGO, mens medlemmer har en mere direkte legitim interesse i, at ”I passer på mine penge”.

RSL: Har I kunnet trække på erfaringer fra udlandet?

SB: Organisationen Share Action hjælper generelt folk med at stille forslag om klima og alt muligt andet. De har en undergruppe, der hedder ERIN (European Responsible Investment Network), hvor vi deltager og udveksler erfaringer og viden om, hvordan man kan gøre investeringer Paris-kompatible. Pensionssystemerne er meget forskellige i de forskellige europæiske lande, så det er ikke ligetil at trække på erfaringer udefra. Men man kan udveksle rent faglige erfaringer – hvad betyder obligationer i forhold til aktier, hvad gør man i forhold til benchmarking, Paris-kompatibilitet, osv.

RSL: Findes der andre grupper i Danmark, der arbejder for divestment?

TML: Klart Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke og også WWF. Danmarks Naturfredningsforening gør det sådan set også. I forbindelse med deres seneste klimakampagne overfor kommuner var et af deres nye kriterier, at kommunen kunne være en fossilfri investor.

SB: Jeg vil fremhæve CIP – Copenhagen Infrastructure Partners. Det er i dag en meget stor virksomhed, som er grundlagt af folk, der røg ud af det daværende DONG Energy. Nogle af dem var dygtige investorer og projektudviklere og de laver i dag et kæmpe arbejde med at skaffe investeringer til at opføre vedvarende energiproduktion. De samler store investorer til at tage del i bestemte projekter, så det er forholdsvist nemt for pensionsselskaber at investere. European Energy er et lignende foretagende. De er væsentligt mindre men gør også en stor indsats.

JL: Demokratisk Erhvervsnetværk støtter også vores dagsorden om øget medlemsindflydelse.

SB: De er blandt andet gode til det med sociale medier.

JL: De laver meget kampagnearbejde, også fordi nogle af de kandidater, vi støtter til bestyrelserne, ofte kommer fra dem.

SB: WWF laver årligt en rapport om, hvor klimavenlige pensionsselskaberne er. Det er også med til at påvirke dem. Hvis et selskab kommer i top på listen, er det noget, de gerne bruger i deres markedsføring.

TML: Ja, i hvert fald dem, som får en 1. eller 2. plads.

SB: Vi bør også nævne Broen til fremtiden. Det er en klimaorganisation, som er stiftet for et par år siden, efter norsk forbillede. I den finder man både fagforeninger og grønne organisationer. Broen til fremtiden er repræsenteret i en del pensionskassebestyrelser og i fagforeningerne, som bl.a. investerer penge i deres strejkekasser. De aktive deltagere har lavet en arbejds- og investeringsgruppe, som også vil arbejde for klimavenlige investeringer.

TML: De fagforeninger, der sidder i Broen til fremtiden, udpeger medlemmer til pensionsselskaberne, så hvis man kan få dem til at indtage nye standpunkter, kommer man langt.

RSL: Har I også kontakter til det politiske system?

TML: Vi har i hvert fald holdt møder med Mogens Lykketoft og flere andre. Alternativet og SF er kommet med nogle lovforslag til at påvirke pensionsselskaberne ad politisk vej – måske har Enhedslisten heller ikke noget imod det. Men flertallet af politikerne har indtil videre sagt: Vi ønsker ikke at blande os i pensionsordninger – det må medlemmerne selv styre. De må vælge bestyrelsesmedlemmer og så må bestyrelsen bestemme. Det samme gælder ATP. Politikerne siger: Arbejdsmarkedets parter styrer det og vi ønsker ikke at blande os. Når det er sagt, har ATP faktisk vejret, hvilken vej vinden blæser – og de har også været udsat for en Greenpeace-kampagne for nogle år siden.

SB: Op til generalforsamlinger i pensionskasserne skriver vi til udvalgte politiske partier, om de kan hjælpe os med at sende information om generalforsamlinger og divestment ud til deres medlemmer. Som regel svarer de tilbage, at det vil de gerne. Men vi ved ikke, hvor meget vi får ud af det.

JL: Det er bemærkelsesværdigt, når man sammenligner ATP med Sverige. Dér er man gået længere end i Danmark, ved at politikerne har fastlagt nogle retningslinjer for deres fonde.

TML: Ja, de 6-7 svenske AP-fonde er ret progressive.

RSL: Hvor meget tid bruger I på divestment, i foråret og resten af året?

SB: Jeg er pensionist og bruger en del tid på AnsvarligFremtid. Ikke kun til rundspørger og generalforsamlinger, men også på internationalt samarbejde og på at sætte mig ind i det analytiske.

TML: Over tid er det blevet til mange timer. Indtil den 1. april 2021, hvorefter jeg selv fik en midlertidig kontraktansættelse, har det været ugentligt – med mere tid omkring generalforsamlingerne hvert forår.

JL: Det klumper sig helt sikkert sammen omkring generalforsamlingerne, men det er også tidskrævende at lave rundspørger.

RSL: Gjorde coronakrisen nogen forskel?

TML: Nej, ikke den store forskel.

SB: Nej, for vi har jo holdt online møder.

JL: På trods af coronakrisen er bevidstheden om klimakrisen voksende i befolkningen, og vi har oplevet øget medvind hele det sidste år.

RSL: Hvad gør I for at få flere aktive med?

TML: Det er afgørende, at folk fortæller, hvilke pensionsselskaber de er med i, når de henvender sig til os. Hvis de er med i demokratiske pensionsselskaber, er det langt lettere at få dem til at være aktive. Det er supergodt.

SB: Men vi må jo sige, at det er ikke sådan, at der står hundredevis og banker på døren til os.

TML: Nej, men selv når vi er i modvind hos en bestyrelse, kan vi mønstre ca. det samme antal stemmer som den selv. Så vi har en generel appel i visse segmenter af befolkningen. Og vi får mange, meget positive tilkendegivelser. Men det er ikke alle, der forstår, hvor kompliceret emnet er. Vi er nødt til at kunne matche direktionen og investeringsfolkene, og derfor er vi på et højt kompleksitetsniveau. De, der er mest inde i sagerne, kan enten stille op som bestyrelsesmedlemmer eller sekundere dem, så de hele tiden er klædt på til at håndtere sagerne. Og så står nogle af vores frivillige af, simpelthen fordi det er så langhåret. Vi får henvendelser fra folk, der siger: ”Skriv bare til mig, når der er generalforsamling, men der er for mange forkortelser, så jeg kan ikke være aktiv”.

SB: Andre siger, at de gerne vil hjælpe med at samle fuldmagter ind.

JL: Og atter andre siger, at de gerne vil stille op til et repræsentantskab, hvis blot vi laver forarbejdet.