Med klimaforandringer, der tiltager i hyppighed og intensitet, synes det stadigt tydeligere, at alle på kloden bliver påvirket af de stigende temperaturer.
Men alle påvirkes ikke lige hårdt.
Når vi alene betragter den danske befolkning, så synes det klart, at de unge generationer påvirkes væsentligt hårdere end de ældre, også når vi snakker økonomisk.
De unge generationer betaler den højeste pris, fordi de ældre generationer bremser klimahandling
Som DR har beskrevet, så slog en forskergruppe faktisk allerede i 2021 fast, at omkostningerne fra klimaforandringerne vil stige kraftigt i takt med at klimaforandringerne accelererer, og på en måde så det er de yngste generationer, der får den største regning, særligt hvis man kigger flere årtier frem i tiden (1).
Forskerne viste at hvis man øger indsatsen for at reducere CO2-udledninger (fx med høje CO2-afgifter), så har det en omkostning på kort sigt, som især får negativ betydning for de ældre generationer, mens klimahandlingernes gavnlige effekter i form af mindre klimaskader først slår igennem i det lidt længere tidsperspektiv, og derfor primært kommer de unge generationer til gavn (2).
Forskergruppen har også i et bemærkelsesværdigt Youtube-webinar gjort det klart, at der bestemt er vigtige interessekonflikter, også mellem yngre og ældre generationer, som formodentlig er med til at bremse klimahandling (3).
Stigende dokumentation for at global opvarmning skader verdensøkonomien
Det er bestemt ikke ny viden, at klimaforandringer har store omkostninger.
Allerede tilbage i 2006 udgav den britiske regering den såkaldte ”Stern Rapport” som viste, at det økonomisk set langt bedre kunne betale sig at accelerere den grønne omstilling (4), men denne indsigt har endnu ikke for alvor manifesteret sig i effektiv global klimahandling.
Men nu er der ved at komme en mere udbredt forståelse for, at det er i vores fælles interesse at accelerere den grønne omstilling. I hvert fald har det såkaldte Network for the Greening of the Financial System (NGFS, et globalt netværk af nationalbanker) for nyligt regnet sig frem til, at den globale økonomi, opgjort som bruttonationalproduktet (BNP), vil klare sig cirka 7 % dårligere i år 2050, hvis verdens regeringer kun implementerer den klimapolitik de i dag har vedtaget (~2,8 graders temperaturforøgelse) (5).
Det betyder omvendt, at ved en hurtig grøn omstilling (~1,5 grader) vil verden øge sit globale BNP. NGFS understreger, at tallet er behæftet med en betydelig usikkerhed, og at det faktiske tab kan vise sig at være betydeligt højere.
Tilsvarende undersøgelser fra Potsdam Institute for Climate Impact Research (6) og fra National Bureau of Economic Research viser da også langt større omkostninger ved manglende grøn omstilling (7,8).
Dertil skal lægges store menneskelige omkostninger, hvis folkevandringer og konflikter stiger markant som følge af klimaforandringer.
Den nuværende økonomiske kurs er uretfærdig overfor kommende generationer
Udsigten til en for langsom og ineffektiv håndtering af den globale opvarmning udgør en uretfærdighed overfor vores børn og børnebørn på 2 måder.
Dels vil de yngre og kommende generationer komme til at opleve de største fysiske negative skader.
Dels vil værdien af deres fremtidige pensionsopsparing i høj grad blive udhulet af omkostningerne ved at håndtere de negative skadevirkninger fra global opvarmning.
Pensionsselskaberne bidrager til generationsuretfærdighed
Til trods for, at det Internationale Energi Agentur for længst har slået fast, at der ikke kan etableres nye fossile projekter, hvis Paris-aftalen skal overholdes (9), så fortsætter danske pensionsselskaber med at kanalisere milliarder af kroner ind i nye fossile projekter (10).
Pensionsselskaberne forsvarer sig med, at de blot investerer i den del af markedet (verdensøkonomien), hvor de ser det største umiddelbare kortsigtede afkast. Derfor, hvis der i markedet på den korte bane kan tjenes mest ved at investere i nye fossile projekter, så vil de gøre det.
Det er altså af sekundær bekymring, hvis det på den lange bane medfører langt større tab i den øvrige del af deres investeringer og i samfundet generelt.
Prudent-person princippet er uklart
Derfor, når pensionsselskaber i dag investerer i nye fossile projekter, så gør de sig medskyldige i generationsuretfærdighed. Der kan tillige argumenteres for, at deres investeringspolitik strider imod yngre opspareres forventninger til opfyldelse af ”prudent person princippet”.
Ifølge lovgivningen, så skal pensionskasser forfølge dette princip og tilsikre, at investeringsstrategien afspejler det, kunderne er stillet i udsigt, f.eks. i henseende til ydelser eller risikoprofil (11). Derfor, når en ung person i dag begynder at spare op til pensionen over de næste årtier, så er det i forventning om, at pensionsselskabet har opfyldt dette princip, og at opsparingen om måske 30-40 år er tilstrækkelig stor til at sikre personens leveomkostninger.
Der er dog hidtil ikke gjort noget forsøg på at præcisere, hvordan dette princip forholder sig til de forskellige ønsker, der kan være, når det kortsigtede afkast i stort omfang sker på bekostning af det langsigtede.
Unge opsparere bør forlange langsigtede bæredygtige investeringer
De unge opsparere har en legitim interesse i at forlange af pensionsselskaberne at de også indfrier deres forventninger til prudent person princippet.
Ét konkret krav kunne f.eks. bestå i at øge de grønne investeringer markant, selv hvis disse investeringer ikke giver et maksimalt kortsigtet afkast, men til gengæld øger det langsigtede afkast.
Men de unge høres slet ikke i pensionsdebatten, så det er på høje tid, at de unge inddrages i pensionsdebatten, så vi får et opgør med den nuværende generationsuretfærdighed.
Kilder
1) Kampen mod klimaforandringer kan gøre unge rigere og ældre fattigere. Oktober 2021
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/kampen-mod-klimaforandringer-kan-goere-unge-rigere-og-aeldre-fattigere
2) Economic disparity among generations under the Paris Agreement.
Haozhe Yang & Sangwon Suh. Nature Communications, Oktober 2021
https://www.nature.com/articles/s41467-021-25520-8
3) Climate Change, its Mitigation and the Wealth of Nations and Generations. November 2022.
https://www.youtube.com/watch?v=zGamhkR24eo
4) Stern Rapporten 2006. Klimaleksikon
https://klimaleksikon.dk/opslag/stern-rapporten
5) NGFS Scenarios for central banks and supervisors. November 2023
https://www.ngfs.net/sites/default/files/medias/documents/ngfs_climate_scenarios_for_central_banks_and_supervisors_phase_iv.pdf
6) Potsdam Institute for Climate Impact Research. April 2024
https://www.pik-potsdam.de/en/news/latest-news/38-trillion-dollars-in-damages-each-year-world-economy-already-committed-to-income-reduction-of-19-due-to-climate-change
7) National Bureau of Economic Research rapport (Maj 2024)
https://www.nber.org/system/files/working_papers/w32450/w32450.pdf
8) Climate Change Costs the World 12% in GDP Losses for Every 1°C of Warming, Report Says
https://www.ecowatch.com/climate-change-economic-impact-gdp-loss.html
9) Internationale Energi Agentur: At nå målet om 1,5 grader betyder fuldt stop for nye fossile investeringer
https://www.ansvarligfremtid.dk/internationale-energi-agentur-at-naa-maalet-om-15-grader-betyder-fuldt-stop-for-nye-fossile-investeringer
10) Danske pensionskasser finansierer nyt norsk olieboom. Juni 2024
https://danwatch.dk/danske-pensionskasser-finansierer-nyt-norsk-olieboom/
11) Svar på udvalgsspørgsmål til Folketingets Erhvervsudvalg, oktober 2021
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/eru/spm/676/svar/1814443/2455480.pdf