– Et modsvar til AkademikerPensions bestyrelse.
Forud for generalforsamlingen i AkademikerPension lørdag den 20. marts 2021, har bestyrelsen bemærket i dagsordenen, at den ikke støtter op om vores fremsatte forslag (dagsordenens forslag 7):
Forslag: Frasalg af erhvervsobligationer i olie- og gasselskaber
Bestyrelsen anbefales at frasælge erhvervsobligationer i selskaber som udvinder olie og gas, og hvis forretningsmodel ikke er kompatibel med Parisaftalens mål. Frasalget skal være afsluttet senest ultimo 2023, såfremt der ikke er væsentlige afkast- eller risikomæssige hensyn der taler imod. Bestyrelsen anbefales desuden årligt at offentliggøre en status på frasalg samt restbeholdning af obligationer i olie- og gasselskaber, med første statusopdatering ultimo 2021. Forslaget fremsættes i forlængelse af bestyrelsens hensigtserklæring fra 2016 om at indrette investeringspolitikken, så den understøtter Paris-aftalen om klimaet
Det er meget beklageligt at bestyrelsen ikke støtter forslaget, og vi ønsker at fremhæve især 5 forhold, som bestyrelsen ikke rigtig forholder sig til, hvorfor vi mener at medlemmerne bør støtte forslaget.
1. AkademikerPension bryder med sin egen hensigtserklæring
AkademikerPension (AKP) har eksekveret på sin hensigtserklæring om Parisaftalen i forhold til aktier, men ikke i forhold til obligationer. Men fossile erhvervsobligationer er mindst lige så problematiske som fossile aktieinvesteringer. Når AKP fastholder milliardstore obligationsinvesteringer i selskaber som ikke har en Paris-kompatibel forretningsmodel så strider det mod bestyrelsens hensigtserklæring om at indrette investeringsstrategien efter Paris-aftalen.
2. Obligationsinvesteringer i selskaber som Petroleos Mexicanos kan ikke forsvares
Blandt AKPs obligationsinvesteringer hører en af AKP’s allerstørste enkeltinvesteringer, en investering på 589 mio. kr. i Petroleos Mexicanos (PEMEX). Selskabet er verdens 9. største udleder af CO2, og Pemex er rangeret som et af de dårligste olieselskaber i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Pemex afviser tillige invitationer til møder, når investorer henvender sig for at dreje selskabet i en mere ansvarlig retning. Pemex har tillige en enorm gæld. I dette tilfælde har AKP valgt at se bort fra deres arbejde med ansvarlige investeringer både i forhold til miljø, klima, menneskerettigheder og god ledelse. Men der er mange andre muligheder for at investere med en højere risiko – og dermed potentielt højere afkast – end ved at gå på kompromis med alle basale ansvarlighedsprincipper. Det er disse muligheder, som AKP bør udnytte i deres porteføljestrategi.
3. Det er dobbeltmoralsk at fastholde obligationsinvesteringer i olieselskaber som man allerede har sat på eksklusionslisten pga. lobbyisme mod Paris-aftalen
AKP har tidligere frasolgt aktier i oliegiganten Exxon Mobil med henvisning til klimaskadelig lobbyvirksomhed og lobbyisme imod Paris-aftalen, og efterfølgende sat selskabet på eksklusionslisten. Derfor er det stærkt selvmodsigende når AKP stadig fastholder obligationsinvesteringer i Exxon. Det stiller grundlæggende spørgsmål til hvorvidt bestyrelsen reelt vil stå ved sin egen anti-lobbyisme politik og hensigtserklæring om at understøtte Paris-aftalen, og det sætter AKP’s troværdighed som et klimaansvarligt pensionsselskab på spil.
4. Når de historiske afkast og risici ved fossile versus ikke-fossile obligationer er omtrent ens, så er der ingen fornuftige grunde til at fastholde fossile obligationer
Der er ingen modsætning mellem at investere fossilfrit og sikre et højt afkast. Ifølge AKP’s egne oplysninger, har man for obligationer set nogenlunde det samme afkast for det generelle kreditobligationsmarked (ca. 7,4% p.a.) som for energi/fossil-obligationer (ca. 7,5% p.a.). Også analyser fra uafhængige obligationseksperter viser, at målt over de sidste 5 år har fossilfrie obligationer faktisk givet et årligt merafkast på ca. 0,4%. Der er altså ikke historisk eller empirisk dokumentation for at man ikke kan opnå det samme høje generelle afkast og lave risiko ved at investere i erhvervsobligationer uden eksponering til fossile selskaber. Med en hastigt accelererende energitransition og et deraf følgende investeringsafkast der kun går én vej, nemlig mod mere grøn og mindre sort energi, så er det svært at se at der er væsentlige økonomiske argumenter for at fastholde investeringer i fossile obligationer.
5. Den grønne omstilling er sat på turbo, og vi skal investere i ægte grønne selskaber, hvis vi skal sikre klimaet og samtidigt undgå strandede aktiver og økonomiske tab
Med USA genindtrådt i Paris-aftalen, med nye ambitiøse klimamål i EU og et Kina som vil være netto-CO2-neutral i 2060, er den grønne omstilling for alvor sat på turbo. Det globale kulforbrug har toppet, og mange eksperter mener at olie-forbruget toppede i 2019. Vi ser en lang række lande i gang med at vedtage høje CO2-afgifter, og priserne på grøn teknologi fortsætter med at falde, hvilket driver omstillingen i alle de sektorer som historisk har været drevet af fossile brændsler. Fremtidens ansvarlige og økonomisk fornuftige investeringer ligger altså ikke i de selskaber som fortsætter den fossile forretningsmodel. AKP skal derfor accelerere investeringer i den grønne udvikling, fremfor at risikere dårligere afkast ved at investere i fortidens fossile teknologier, som vel at mærke bidrager til katastrofale følger for klimaet og vore livsbetingelser.
På vegne af forslagsstillerne
Thomas Meinert Larsen, Medlem af AkademikerPension