Stifteren af analysebureauet Bloomberg New Energy Finance, Michael Liebreich, har i 2 artikler beskrevet, hvad han mener er de største barrierer og muligheder i den grønne omstilling.
I Liebreichs første artikel som han offentliggjorde i september 2023 redegjorde han for 5 af de mest væsentlige barrierer i omstillingen, der vil gøre det vanskeligt, og måske umuligt for verden at opnå CO2-neutralitet.
De fem barrierer var:
1) Den fordyrende effekt ved mange grønne teknologier, når vi ser bort fra vind, sol og batterier
2) Begrænsningerne ved vores nuværende elnet
3) Stigende efterspørgsel efter kritiske mineraler
4) Politisk og social inerti
5) Politikker der fastholder fossilt forbrug, og interessekonflikter.
Liebreich afsluttede sin artikel med at bemærke, at de 5 barrierer ikke nødvendigvis var showstoppere – hver af dem kunne overvindes med det rette lederskab, fokus, innovation og ressourcer.
I en helt ny artikel fra februar 2024 præsenterer Liebreich nu de fem superhelte der kan være endnu stærkere end de 5 barrierer, hvilket bør give anledning til optimisme.
Superheltene er:
1) Eksponentiel vækst i grønne teknologier
2) Systemløsninger
3) Supermagternes kamp om de grønne teknologier
4) Reduceret efterspørgsel efter ressourcer
5) Misforståelsen omkring energibehovet
Herunder kan du læse en stærkt forkortet version af Liebreichs artikel om de 5 superhelte. Hvis du vil læse den fulde oversatte historie, så kan du finde den her: LINK
Superhelt 1: Eksponentiel vækst i grønne teknologier
I 2004, tog det et helt år at installere en enkelt gigawatt solcelleanlæg. I 2010 tog det verden en måned at installere en gigawatt. I 2016 tog det en uge. Sidste år var der enkelte dage, hvor der blev installeret en gigawatt solceller. Den samlede opsætning af solcelleanlæg er 10-doblet i den periode, og solceller har leveret en imponerende læringskurve, hvilket har reduceret prisen på moduler fra $106 pr. Watt kapacitet i 1975 til $0,13/Watt i november 2023, altså en faktor 820.
Vindsektoren er fordoblet seks gange i løbet af de sidste 20 år – imponerende, selv i sammenligning med solceller. I 2004 blev der installeret 8 gigawatt vindkraft; i 2023 var tallet omkring 110 GW, inklusive 12 GW havvind. Prisen på vind er også styrtdykket, fra $0,12/kWh for de bedste projekter for tyve år siden til omkring $0,02/kWh for landvind og $0,05/kWh for havvind.
Som følge heraf udgør vind og sol tilsammen den hurtigst voksende kilde til elektricitet i historien. For tyve år siden tegnede de sig for mindre end én procent af den globale elproduktion; For 10 år siden var tallet steget til 3%. Ved udgangen af 2023 var den steget til 15%. Alene sidste år blev der installeret nok ny vind- og solkapacitet til at levere ny strøm, svarende til 2,8 % af det globale strømbehov – og hastigheden hvormed vind og sol bliver tilføjet fortsætter med at accelerere.
Det samme er sket for batterier. I løbet af det seneste årti er battericelle-omkostningerne faldet fra $1.000 til $72 pr. kWh, og samtidig er energitætheden fordoblet, og batteriernes levetid er fordoblet. Vi ser også nye typer af batterier såsom iron-air og natrium-ion, der lover at være endnu billigere end lithium-batterier.
Nu vil du måske indvende, at ingen fysisk teknologi kan udvise eksponentiel vækst, men at der indtræffer et mætningspunkt. Men man tager fejl når man baserer fremtidsudsigterne på mæthedsteorien (Saturation Theory). Mæthedsteorien er desværre systemisk indlejret i de modeller, der bruges af officielle energiprognoser som udgives af IEA, USA’s EIA og IPCC, hvorfor deres prognoser gentagne gange har vist sig at give meget forkerte forudsigelser. Begrundelsen for, at de medtager mæthedsteorien er, at hvis de ikke inkluderede dem, så ville sol, vind og batterier dominere alle fremtidsscenarier – i et omfang som modelbyggerne selv mener vil være usandsynligt.
Den virkelige verden er dog ligeglad med sådanne bekymringer. Der er ingen grænser for indlæringskurver: Fordoblinger kan aftage, men omkostningsreduktioner når aldrig et slutpunkt. Det betyder, at der ikke er nogen grundlæggende grænser for, hvor meget de rene energiteknologier kan forandre verdens energisystemer. Jeg siger ikke at vi er på vej til en verden med 100 % vind og sol, men jeg siger bare, at væksten af vind og sol sandsynligvis vil se eksponentiel ud i lang tid fremover.
Superhelt 2: Systemløsninger
Mange mennesker tror ikke på visionen om et elsystem med billig, rigelig vind, sol og batterier som grundsten, idet de lægger vægt på batteriernes manglende evne til at dække perioder over en dag eller deromkring, hvor vind- og solenergien falder dramatisk.
Svaret på variationen i strømproduktion er dog ikke batterier alene. Svaret bør være en systemløsning – en kombination af efterspørgselsregulering, sammenkoblinger, overskydende produktionskapacitet, vandkraft, atomkraft, CCS, brint og biogas langtidslagring, integreret ved hjælp af et omfattende net og styret ved hjælp af de nyeste digitale teknologier. Den gode nyhed er, at hver af disse teknologier oplever bemærkelsesværdig vækst og investeringer, og de er langsomt ved at blive strikket sammen af politisk regulering, hvilket gør systemløsninger til overgangens superhelt nummer 2.
Det er ganske vist behov for at bygge en enorm mængde ny elnetkapacitet, men der er ingen fysiske grænser for mængden af transmission, der kan bygges. Vi kan helt sikkert øge nettet med en faktor på fem i løbet af de kommende årtier. Teknologien er desuden forbedret markant med den nye HVDC-teknologi. Men udbygning af elnettet kan godt være mindre, end du måske tror, fordi industrier vil flytte deres virksomheder og dermed el-efterspørgslen til steder, hvor der er rigeligt med vedvarende energi, hvilket reducerer behovet for ledninger.
Og vi skal benytte prissignaler. I Storbritannien har vi et elmarked, der dækker hele landet. Når det blæser i nord, styrtdykker elprisen, og elforbrugere motiveres til at tænde for deres apparater og efterspørgslen stiger derved. Hvis man vil fordele den grønne strøm i andre geografiske områder, kan man gøre det ved at etablere nye transmissionsledninger. Men et alternativ kan også være, at fastholde mere lokale elprismarkeder, hvor man kun udbygger transmission, hvor det økonomisk giver mening. Fordelene er her, at hvis elproduktionen langt overstiger elforbruget, så falder elprisen, og folk får et ekstra motiv til at investere i elbiler, varmepumper og anden type elektrificering.
En vigtig udvikling er også elektrificeringen af landtransport og rumopvarmning. Allerede nu er næsten hver femte ny bil elektrisk, og alle større bilproducenter har sat fuld fart på elektrificeringen af deres biler. Alene i det seneste år er det globale salg vokset fra 10,5 til 14 millioner, en stigning på 33 %. Varmepumper bliver også revet ned fra hylderne. Salget i Europa voksede 2,5 gange mellem 2017 og 2022.
Elbiler og varmepumper er de naturlige komplementære teknologier til vind- og solenergi, idet deres brug kan tidsforskydes med et par timer eller dage for at imødekomme uoverensstemmelser i udbud og efterspørgsel. I stedet for at bygge dyre og upopulære transmissionsledninger eller køre en brint-elektrolysator i et par timer om ugen, så bør man lade strømprisen falde lokalt, og se hvordan folk vil skynde sig ud for at købe elbiler og varmepumper. Vi har gang på gang i løbet af de sidste 20 år lært, at prissignaler betyder noget. Hvis vi få sendt disse signaler på den rigtige måde, så vil tingene gå meget hurtigere, end du måske forventer.
Superhelt 3: Supermagternes kamp om de grønne teknologier
I 2018 skrev jeg en artikel med overskriften Beyond Three Thirds, The Road to Deep Decarbonization. I den forklarede jeg, at tendenser inden for vedvarende energi, elbiler og energieffektivitet ville være tilstrækkelige for at se CO2-udledningerne toppe. Men at drive udledningerne helt ned til nul ville kræve nye løsninger inden for varme, industri, kemikalier, luftfart, skibsfart, stål, cement og landbrug – sektorer som i øvrigt efterfølgende blev kaldt ”hard-to-abate” sektorer, hvor CO2-reduktioner var sværere at opnå.
Selvom jeg dengang var optimistisk omkring nye teknologier, så kunne jeg ikke sige, hvilke der ville være bedst. Meget er dog anderledes i dag. For selv i de mest udfordrende sektorer har vi nu udsigt til løsninger der kan dekarbonisere sektorerne. I mange tilfælde ser vi mere end blot pilot-projekter: indenfor stål, gødning, midstream olie og gas, skibsfart og endda cement investeres milliarder af dollars med lidt hjælp fra støttende regeringer og programmer som den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA).
Der er naturligvis stadig betydelige usikkerheder. Men både for skibsfarten, i produktion af stål og gødning, og selv i luftfarten er der teknologier på vej, som kan sikre kraftige CO2-reduktioner. Samlet set er der ikke længere nogen såkaldte ”hard-to-abate” sektorer, som ikke kan omstilles. Der er kun nogle sektorer, hvor CO2-neutrale teknologier ikke på kort sigt forventes at blive billigere end deres fossilbaserede alternativer, og hvor det måske endda aldrig vil ske. For at teknologierne skal blive til reelle løsninger, så vil det kræve en afgift på CO2-udledning, men det er en overkommelig CO2-afgift. For selv de mest udfordrende sektorer ser vi nu mere end én levedygtig teknologi til CO2-afgifter i intervallet $75 til $250 pr. ton CO2-ækvivalent, hvilket er langt fra situationen i 2018, hvor det så ud til, at der var behov for CO2-afgifter på $500 eller endda $1.000/tCO2.
Kombiner disse lovende udsigter til dekarbonisering med en ny æra med international industriel konkurrence mellem USA, Kina, Europa og nye industrielle kraftcentre som Indien, Brasilien, Mexico og Tyrkiet, og rammerne er sat for at vinde kapløbet om fremtidens industrier – hvilket gør at stormagternes kapløb om de grønne teknologier – skaber et selvkørende momentum for de sektorer, som nu ikke længere er svære at omstille, nu kan betragtes som superhelt nummer 3.
Superhelt 4: Reduceret efterspørgsel efter ressourcer
Transitionens fjerde superhelt er det faktum, at det at opnå netto nul vil kræve meget færre mineraler, end vi tror, og de vil være billigere, end vi frygter. Den femdobbelte stigning i efterspørgslen efter kritiske mineraler fra energisektoren var min tredje barriere. Men estimater af behovet for kritiske mineraler til produktionen af rene energiteknologier er blevet meget væsentligt overvurderet. Selv de bedste prognoser af det fremtidige behov glemmer at indregne virkningerne på efterspørgslen når man opnår teknologiske forbedringer, materialesubstitution og, meget væsentligt, en stor andel af genanvendelse.
Tidligere vurderede man, at kun 5% af lithium-ion-batterier genbruges, mens resten bliver smidt på lossepladsen. I dag er vi klogere. Brugte batterier har nemlig høj værdi. Som genbrugsekspert Hans Eric Melin påpeger, er EV-batterier pakket med værdifulde materialer, og i dag skønnes det at genbrugsandelen er hele 90 % og at det med tiden vil nå op på 99 %. Vi vil simpelthen ikke smide elbil-batterier på lossepladser. Hvad angår genanvendelsesgraden, dvs. andelen af materialer, der genindvindes til genbrug, så er nyhederne også meget gode, og virksomheder rapporterer om genanvendelsesrater på så meget som 95 % . Dette er meget vigtigt. Antag, at dit batteri har en levetid på 15 år, og tilsammen overstiger indsamlings- og genanvendelsesprocenten 90 %. Så længe batteriets energitæthed forbedres med 10 % hvert 15. år – og husk, at den er fordoblet i det sidste årti – vil dine oprindelige batterimineraler fortsætte med at levere de samme lagringsegenskaber for evigt. Desværre er graden af genanvendelse slet ikke taget med i betragtning i nogen af de store modeller for den fremtidige efterspørgsel efter energi og mineraler. Samtidig vil overgangen væk fra fossil energi naturligvis få efterspørgslen efter ressourcer der knyttes til fossilindustrien til at falde kraftigt, hvilket vil give store CO2-reduktioner i takt med at denne sektor svinder ind. Endelig vil det gamle ordsprog “kuren mod høje priser er høje priser” gælde for de kritiske mineraler i den grønne omstilling, lige så meget som det gør for andre råvarer, og som vi allerede ser i priserne på kritiske mineraler, hvor prisen er reduceret med 80 % i forhold til prisen for to år siden og på trods af en voldsom efterspørgsel.
Superhelt 5: Misforståelsen omkring energibehovet
Den femte og sidste superhelt er et vigtigt trick: Hele dekarboniseringsudfordringen er langt mindre, end dens kritikere har udtalt. Årsagen ligger i forståelsen af begrebet ”Det Primære Energiforbrug”, den metrik, der dominerer den offentlige debat om energiomstillingen.
På trods af sit navn er efterspørgsel efter primær energi dog ikke rigtigt et mål for den reelle efterspørgsel på energi. Størstedelen af den primære energi er spildvarme fra fossilt fyrede kraftværker og transport – med andre ord fra afbrænding af ting; nøjagtig samme proces, som producerer CO2-udledning. Kun en tredjedel ender som “Energy Services” (nyttiggjort energi), der faktisk bruges af forbrugere og virksomheder.
Lad os bruge et eksempel. Lad os sige, at du oplyser din entre med en 75-Watt glødepære, der lyser i 2.000 timer og bruger 150 kWh om året. Forsyn den med elektricitet fra et kulværk med 35 % effektivitet, tilføj dertil 10 % nettab, og du skaber et primært energibehov på 476 kWh.
Du kan dog levere den samme mængde lys med en enkelt 10W LED-pære. Tilføj de samme 10 % til nettab, og den bruger kun 22 kWh. Forsyn pæren med vind-, sol- eller vandkraft, og du har reduceret dit primære energibehov med 95 % og helt elimineret dets CO2-udledning – uden reduktion i brugen af belysning .
Tilsvarende eksempler er når vi skifter fra en forbrændingsbil til en elbil, eller når vi erstatter opvarmning via gas eller olie med opvarmning med varmepumpe. Her opnår man enorme besparelser i både energiforbrug og CO2-udledning, og stadig uden reduktion i mobilitet eller komfort. Det er værd at huske på næste gang Bjørn Lomborg, Vaclav Smil eller Alex Epstein påpeger, hvordan vedvarende energi kun dækker 5 % af vores energibehov, baseret på IEA-tal for Primære Energiforbrug. Men det er energitjenester, ikke det Primære Energiforbrug, der driver menneskets fremskridt. Hver gang nogen bruger IEA’s Primære Energiforbrug-data som en metrik, bevidst eller ej, overdriver de betydningen af fossile brændstoffer.
Vi bør identificere de energitjenester, der er nødvendige for at drive den globale økonomi og finde ud af, hvordan vi kan levere dem på den billigste, reneste og mest pålidelige måde. Om det primære energiforbrug stiger eller falder, uanset hvordan det defineres, er simpelthen ikke et spørgsmål af betydning.
En slutreplik
Så der har du det, omstillingens fem superhelte – de fem megatrends, der vil hjælpe med at få verden til netto nul: Eksponentiel vækst i de grønne teknologier, systemløsninger, supermagternes kamp om de grønne teknologier, reduceret efterspørgsel efter ressourcer og misforståelsen omkring energibehovet. Mens de fem barrierer opfattes som besværlige problemer her-og-nu, så er de fem superhelte stærke langsigtede trends, hvilket giver grund til optimisme.
Der er faktisk en sjette Superhelt, eller rettere sagt en supermagt, der ligger i os alle. Jeg tror på, at samfundet har nået et vendepunkt, hvorefter det er utænkeligt ikke at håndtere klimaforandringer, forurening og miljøforringelse. På samme måde som der kom et tidspunkt, hvor det blev uacceptabelt at lede urenset spildevand ud på gaden eller ryge i offentlige bygninger, er det ved at blive uacceptabelt at afbrænde fossile brændstoffer. Den generation, der betragtede det som normalt, uerstatteligt, eller endda som en slags menneskeret – mister sin plads ved bordet og erstattes af en generation, der ikke er i tvivl om behovet for at “holde op med at brænde ting af”.
Det gør måske ikke de tekniske udfordringer nemmere, men det skaber en positiv spiral mellem omstillingens uundgåelighed, tiltrækningen af talenter, og om at balancen tipper til fordel for netto-nul-løsninger og omstillingen hen mod netto-nul.
Det efterlader kun ét spørgsmål – især i lyset af det sidste års dybt bekymrende temperaturanomalier – vil vi nå dertil i tide?
Vil du høre mere fra Michael Liebreich, så kan du høre ham i hans 2 podcast om emnet:
Audioblog 11: The Five Horsemen of the Transition:
https://www.youtube.com/watch?v=LHS3UHKK864
Audioblog 12: The Five Superheroes of the Transition
https://www.youtube.com/watch?v=ZkwN-hLV42I