Den danske pensionsbranche skal have ros for, at den tilbage i 2019, som en del af regeringens klimapartnerskab, og som den første pensionsbranche i verden, gav et ”grønt tilsagn” om at investere yderligere 350 mia. kr. i grøn omstilling inden for bæredygtig energi, fx vind og sol frem mod 2030 (1, 2).
Da tilsagnet blev givet, var det forbundet med en vis tvivl, om det kunne lade sig gøre at indfri tilsagnet. Men de grønne investeringer er sidenhen vokset støt, og det var således også med en god portion selvtillid, at pensionsselskabernes brancheforening Forsikring og Pension den 4. september 2024 offentliggjorde den senest opdaterede status for den grønne pensionssektors ”Grønne tilsagn”.
Den nye opgørelse viste nemlig, at branchen nu sammenlagt har investeret ca. 343 mia. danske pensionskroner i såkaldte grønne investeringer (3).
Den nye statusopdatering er baseret på en ny og fælles indrapporteringsmodel, som sigter på at sikre, at alle pensionsselskaber indrapporterer deres grønne investeringer ud fra de samme kriterier og principper (4). Den nye opgørelse viser, at mens tilvæksten i grønne investeringer i perioden mellem 2021 og 2022 var negativ (blandt andet pga. værditab for vindmølle-selskaber og -projekter), så er de grønne investeringer sidenhen vokset med mere end 100 milliarder kroner mellem 2022 og 2023 baseret på den nye opgørelsesmetode (Figur 1).
De samlede grønne investeringer udgør således i dag skønsmæssigt omkring 9% af pensionssektorens samlede investeringer*.
Figur 1: Oversigt over udviklingen i danske pensionsselskabers grønne investeringer
Kilde: Forsikring og Pension statusopdatering, 2. september 2024
Branchen sænker grønt investeringsmål, selvom investeringsmålet burde øges
Desværre har branchen i sin seneste status-opdatering annonceret, at man reducerer sit investeringsmål til 450 mia. kroner (fra tidligere 476 mia. kroner), angiveligt fordi branchen har valgt at arbejde ud fra en ny fælles indrapporterings-standard, en standard hvor investeringer kan kategoriseres som ”grønne” hvis de enten opfylder kravene til EUs grønne miljø-taxonomi eller hvis de opfylder kriterierne for øvrige klima- og miljørelaterede investeringer i den såkaldte disclosure-forordning (såkaldt artikel 2.17 investeringer).
Tidligere, og indtil 2022, har pensionsselskaberne indrapporteret deres grønne investeringer ud fra, om pensionsselskabet selv vurderede at investeringen understøttede FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi.
Nedjusteringen af det grønne investeringsmål fremstår desværre ret ubegrundet, og det er naturligvis meget beklageligt, at branchen sænker og ikke øger sit investeringsmål for 2030. Særligt i en tid hvor det Internationale Energi Agentur (IEA) og en række andre toneangivende institutioner tilkendegiver, at de globale investeringer skal accelereres yderligere, hvor forholdet mellem nye grønne og sorte investeringer skal stige til forholdet 10:1 frem mod år 2030, hvis verden skal nå sine klimamål og blive CO2-neutrale i år 2050 (5).
Investeringer i nybyggeri med bæredygtigheds-certificering er omfattet af det grønne tilsagn trods stigende kritik af nybyggeri som værende bæredygtigt
Det er langt fra alle 343 milliarder der går til at finansiere det vi normalt opfatter som nøgle-elementerne i den grønne omstilling, som fx vind, sol, transmission, energilagring, energieffektivisering, elbiler osv.
Som det fremgår af branchens statusrapport, så er det kun omkring 90 milliarder kroner (ca. 26%) ud af de samlede grønne investeringer som lever op til EUs grønne taksonomi, hvilket svarer til omkring 2,3% af pensionsbranchens samlede investeringer. Det fremgår desuden, at investeringer i såkaldt ”grønne ejendomme” udgør knap 81 milliarder, svarende til omkring 23,5 % af de samlede grønne investeringer.
En stor del af de såkaldte grønne investeringer kommer altså fra ejendomme, der har opnået DGNB-klassificering. DGNB er et system, som sikrer, at man i byggebranchen ”kommer hele vejen rundt” om sit byggeris bæredygtighedsforhold. Hvert vurderet bæredygtighedsaspekt omkring byggeriet giver nogle points, som summerer op til et bestemt niveau (sølv, guld eller platin). DGNB-certificeringer kan opnås ved at leve op til en bestemt energi-standard, og det kan også opnås for nybyggeri.
Derfor, eftersom en DGNB-certificering er en sammenvejning af mange forskellige faktorer, så udgør certificeringen i sig selv ikke nogen garanti for et minimalt klimaaftryk. Men hvorvidt nybyggeri overhovedet bør kunne opfattes som bæredygtigt er under stigende kritik (6,7,8), og derfor er det også et åbent spørgsmål om det giver mening af medregne nybyggeri som en grøn investering.
Tabel 1: Oversigt over pensionsbranchens grønne investeringer
Kilde: Forsikring og Pension statusopdatering, 2. september 2024
Bedre transparens om grønne investeringer
Man kunne have håbet at branchen havde præsenteret sin status-opdatering med en endnu større grad af transparens, end hvad der er tilfældet. Mange havde nok både forventet og håbet, at dette års statusrapport ville give et endnu bedre indblik i, hvilke investeringer der ligger bag de samlede 340 milliarder kroner, som branchen antageligt har investeret grønt.
Branchen har endda tidligere fået hård kritik for ikke at være mere transparent omkring de grønne investeringer (9,10). Og eftersom branchen tidligere har meldt ud, at man vil lægge sig i selen for at sikre høj transparens (11), også for at sikre at kunder kan vælge pensionsordning på et oplyst grundlag (12), så kunne man have ønsket flere detaljer i statusrapporten.
Desuden, hvis F&P og branchen ønsker at opretholde en høj grad af tillid og troværdighed, blandt andet ved at tage æren for at investere grønt og i en tilstrækkelig grad som understøtter ambitionerne i Paris-aftalen, så bør man også være klar til at forsvare det.
For den menige borger er det desuden langt mere interessant at vide hvor meget ens eget pensionsselskab bidrager til den grønne omstilling, herunder om selskabet er på vej til at leve op til de ambitiøse grønne investeringsmål som en række pensionsselskaber har sat (13), fremfor hvad branchen samlet set har investeret grønt. Men den information er det altså foreløbigt op til det enkelte medlem eller kunde at efterspørge hos sit eget pensionsselskab.
Offentlig vidensportal bør sikre transparens om pensionsselskabernes klimaprofil
Danskerne ønsker i stigende grad at vælge mere bæredygtige investeringsprodukter, men det er stadig forbundet med meget store udfordringer at gøre det i praksis. Årsagen er, at det er meget svært at skaffe et overblik over, hvilke pensionsselskaber som tilbyder det mest bæredygtige pensionsvalg.
Det er derfor helt oplagt at etablere en offentlig vidensportal hvor borgerne kan få et overblik over pensionsselskabernes indsats for klima og grøn omstilling, og på den baggrund tage mere bæredygtige pensionsvalg. Der er allerede i dag lignende portaler som www.pensionsinfo.dk og www.forsikringsguiden.dk som kan anvendes til inspiration.
Åbne dataplatforme vil samtidig give et mere fair og lige grundlag for den grønne konkurrence mellem finansielle aktører, og det vil samtidig bidrage til at begrænse risikoen for greenwash.
Referencer
I de anførte beregninger er det antaget at pensionssektorens samlede investeringer udgør 3800 milliarder kroner*.
1) Pensionskasser klar med 350 milliarder til grøn omstilling, september 2019
https://www.dr.dk/nyheder/penge/pensionskasser-klar-med-350-milliarder-til-gron-omstilling
2) Pensionskæmper kaster 100 milliarder ind i grønt investeringsræs, 4 september 2024
https://finans.dk/finans/ECE17410200/pensionskaemper-kaster-100-milliarder-ind-i-groent-investeringsraes/
3) Grønne pensionsinvesteringer runder 340 mia. kroner, 4 september 2024
https://fogp.dk/politik/klima-og-energi/branchens-klimatilsagn/
4) F&P lancerer ny model til at opgøre pensionsselskabers grønne investeringer, 19 februar 2024
https://fogp.dk/nyheder/fp-lancerer-ny-model-til-at-opgoere-pensionsselskabers-groenne-investeringer/
5) IEA: The Oil and Gas Industry in Net Zero Transitions
November 2023, side 141.
https://iea.blob.core.windows.net/assets/f065ae5e-94ed-4fcb-8f17-8ceffde8bdd2/TheOilandGasIndustryinNetZeroTransitions.pdf
6) Ideen om bæredygtig nybyggeri bør ophøre. Det er destruktivt og klimabelastende. Maj 2023.
https://www.information.dk/debat/2023/05/ideen-baeredygtig-nybyggeri-boer-ophoere-destruktivt-klimabelastende
7) Bygningsforsker: Vi bør tale om et midlertidigt stop for nybyggeri. August 2023.
https://www.altinget.dk/by/artikel/bygningsforsker-vi-boer-tale-om-et-midlertidigt-stop-for-nybyggeri
8) Arkitekt: Her er tre myter om byggeriet, der forværrer klimakrisen – og alle de andre kriser
https://klimamonitor.dk/debat/art10055421/Her-er-tre-myter-om-byggeriet-der-forv%C3%A6rrer-klimakrisen-%E2%80%93-og-alle-de-andre-kriser
9) Pensionsselskaber mørklægger forudsætninger for klimapartnerskab med regeringen, januar 2022
https://finanswatch.dk/Finansnyt/Pension/PFA/article13651507.ece
10) Derfor nægter pensionsselskaberne at dokumentere deres grønne investeringer, januar 2022
https://finanswatch.dk/Finansnyt/Pension/article13657383.ece
11) Brancheforening: Forsikringsselskaber bevæger sig mod mere åbenhed om investeringer, juni 2019
https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article11464082.ece
12) Pensionskunder skal træffe valg på et oplyst grundlag, juli 2023
https://fogp.dk/politik/aabenhed-og-gennemsigtighed/pension/
13) Danske pensionsselskabers klimamålsætninger (opdateret oktober 2023)
https://www.ansvarligfremtid.dk/internationale-investorkoalitioner/