I en ny kortlægning har AnsvarligFremtid for første gang lavet en sammenligning af 14 danske pensionsselskabers CO2-aftryk (scope 1 og 2) fra deres investeringer i noterede aktie- og virksomhedsobligationer over perioden 2019-2022. Analysen giver et første vigtigt indblik i, hvor høj grad de danske pensionsselskaber er på vej til at indfri deres egne CO2-reduktionsmål frem mod år 2025 samt målet om at nå netto-nul i år 2050. Analysen er baseret på de data for scope 1 og 2 udledninger, som pensionsselskaberne har offentliggjort som led i deres klimarapportering for året 2022, eller på data som de har leveret særskilt til AnsvarligFremtid.
Notatets hovedresultater
● Selvom pensionsselskaberne i udgangspunktet afrapporterer deres investeringers CO2-aftryk i henhold til den samme branchevejledning, så er selskabernes afrapportering fortsat så varierende i forudsætninger og afgrænsninger, at det ofte er vanskeligt at vurdere, om pensionsselskaberne er på rette vej til at indfri selskabernes egne CO2-reduktionsmål.
● Mens der for i alt 12 pensionsselskaber har været muligt at indsamle sammenlignelige data (se figur 1), så har det for selskaberne PFA og PKA ikke været muligt at få oplyst selskabernes CO2-aftryk alene knyttet til selskabernes noterede aktie- og obligationsinvesteringer (se figur 2).
På baggrund af de indsamlede og verificerede data kan dog laves følgende øvrige konklusioner:
● At Lærernes Pension og Akademikerpension i 2019 havde en CO2-udledning fra deres portefølje af aktier og virksomhedsobligationer, som lå dobbelt så højt som de pensionsselskaber med de laveste CO2-aftryk.
● At i perioden fra 2019 til 2022 har en række pensionsselskaber (fx PBU og Pensam) mere end halveret deres CO2-aftryk. Der er dog også pensionsselskaber, som i perioden kun har reduceret deres CO2-aftryk med 22% (Velliv), 14% (PensionDanmark), og 0% (Danica Pension fra 2020-2022).
● At i 2022 er der fortsat fire pensionsselskaber (Lærernes Pension, Akademikerpension, Industriens Pension og PensionDanmark), som har et CO2-aftryk på mere end ca. 10 tons/mio. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som de pensionsselskaber, der ligger lavest med 4-5 tons/mio. kr. (PBU og Pensam).
Figur 1: Udviklingen i danske pensionsselskabers investeringers CO2-aftryk for noterede aktier og virksomhedsobligationer
Figur 2: Udviklingen i andre danske pensionsselskabers investeringers CO2-aftryk
Noter til figur 2:
*PFA’s tal for 2022 omfatter – udover aktier og kreditobligationer – PFA’s samlede ejendomsportefølje og alternative investeringer. PFA´s tal for 2021 indeholder også en del af ejendomsporteføljen.
*PKA’s tal for 2022 omfatter – udover aktier og erhvervsobligationer – PKA´s real- og statsobligationer, derivater og direkte ejendomsinvesteringer. PKAs tal for 2021 omfatter aktier, erhvervsobligationer og direkte ejendomsinvesteringer.
Væsentlig forskel i pensionsselskabernes CO2-reduktionshastighed og vejen til netto-nul
Det er bemærkelsesværdigt, at nogle selskaber (fx Pensam) allerede i dag ser ud til sagtens at kunne nå deres CO2-reduktionsmål for 2025. Tilsvarende er der en række selskaber (fx AkademikerPension, Lærernes Pension, Industriens Pension og PensionDanmark), som vil skulle realisere meget store CO2-reduktioner for at kunne siges at være på rette vej mod målet om net-zero i 2050. For de pensionsselskaber som fortsat har et højt CO2-aftryk på trods af, at de allerede har opnået store reduktioner, så betyder det alt andet lige, at der med en ”CO2-tung portefølje” er en større risiko for økonomiske tab i takt med at klimapolitisk regulering og øget konkurrence fra virksomheder med lavere CO2-aftryk udfordrer de højt-udledende virksomheders konkurrenceevne.
Analysernes begrænsninger
Den underliggende forklaring på de opnåede reduktioner i CO2-aftrykket i perioden 2019-2022 kan man ikke direkte aflæse fra tallene. Der kan altså både være tale om, at pensionsselskaberne har opnået reduktionerne ved at frasælge investeringer i særligt CO2-tunge virksomheder eller sektorer. Alternativt er det muligt, at de virksomheder, der er investeret i, gradvist har reduceret deres CO2-aftryk som udtryk for, at virksomhederne har udviklet sig i en grønnere retning. Det er også vigtigt at bemærke, at eftersom data kun omfatter selskabernes noterede aktiver, og fordi de kun omfatter scope 1 og 2 udledninger, så kan disse data ikke anvendes til en fuldstændigt dækkende sammenligning af pensionsselskabernes samlede CO2-aftryk.
Anbefalinger
● De første reduktioner har højst sandsynligt været de nemmeste. Der er fortsat behov for, at pensionskasserne arbejder målrettet med at nedbringe klimaaftrykket fra deres investeringer. Samtidig er der et markant behov for, at datagrundlaget udbygges og gøres mere ens, dels ved at det omfatter en større andel af selskabernes investeringer i forskellige aktivklasser, dels i højere grad omfatter scope 3 udledninger, sådan at tallene med større sikkerhed viser den faktiske udvikling i klimaaftrykket over årene i det enkelte pensionsselskab.
● Der er behov for, at Forsikring & Pension opdaterer sin ”branchevejledning om klimarapportering”, således at det tydeligt fremgår, hvilket mindstemål af aktivklasser, alle pensionsselskaber i de kommende år skal afrapportere et sammenvægtet CO2-aftryk for. Det bør samtidig præciseres, i hvor høj grad afrapporteringen skal være baseret på konkrete, indhentede data, og hvilken andel der, som følge heraf, må være estimeret. Det vil forbedre datakvaliteten og sammenligneligheden over tid og indbyrdes mellem pensionsselskaberne.
● I pensionsselskabernes fremtidige afrapportering bør pensionsselskaberne sikre sig, at afrapporteringen sker på en måde, der gør det muligt for kunderne at vurdere, om pensionsselskabets CO2-fodaftryk reduceres i tilstrækkeligt omfang. Dette bør ske samtidig med, at man løbende udvider afrapporteringen således, at den dækker alle typer investeringsaktiver.
Metode
I notatet er indsamlet data, som fremgår af 14 danske pensionsselskabers årsrapport 2022 eller i selskabernes ESG/samfundsansvarsrapport 2022. Disse rapporter er typisk offentliggjort i perioden marts-april 2023 og er således dækkende for regnskabsåret 2022. Med visse undtagelser, så har selskaberne offentliggjort data i overensstemmelse med F&P’s branchehenstilling vedr. klimarapportering.
De indsamlede nøgletal er efterfølgende blevet forelagt det enkelte pensionsselskab for at sikre, at tallene var korrekte og sammenlignelige.
Scope-3 udledningsdata på vej
Ifølge Forsikring og Pensions “Branchevejledning om klimarapportering”, så behøver pensionsselskaberne ikke at afrapportere de såkaldte scope-3 udledninger. Men ifølge nye EU-regler, så er der nu en ny lovpligtig rapportering (SFDR PAI) hvor pensionsselskaberne også skal oplyse deres udledninger målt som scope 1+2+3. Den første afrapportering er sket 30.juni 2023, og AnsvarligFremtid vil på baggrund af disse data lave en supplerende analyse af pensionsselskabernes CO2-fodaftryk, hvor også scope-3 er omfattet.
Læs hele notatet: AnsvarligFremtid notat om pensionsselskabernes CO2 fodaftryk