Med små kræfter følger et stort ansvar – Del 3

AnsvarligFremtid – Hvad har vi opnået?

AnsvarligFremtid er et lille men ihærdigt netværk, der arbejder på at fremme ”fossil divestment”, dvs. frasalg af aktier og obligationer i fossil energi. Netværket har eksisteret siden 2014 og har status som kampagnegruppe i Klimabevægelsen i Danmark. Det arbejder især på at få danske pensionsselskaber til at frasælge fossile investeringer og i det hele taget føre en investeringspolitik, som støtter op om klimaaftalen fra Paris. AnsvarligFremtid henvender sig også til andre investorer, heriblandt kommuner, forsikringsselskaber og fagforeninger.

Dette er det sidste interview i en miniserie i tre dele. Tre aktive medlemmer af AnsvarligFremtid, Thomas Meinert Larsen, Sussanne Blegaa og Johannes Lundberg, fortæller her om deres praktiske erfaringer med divestmentsagen i Danmark, hvordan de er blevet modtaget i offentligheden, og hvilke resultater de har opnået indtil nu.

Interviewet er tilrettelagt af Rasmus Skov Larsen.

RSL: Hvad har været jeres største succeser i udviklingen fra 2014 og frem til i dag?

TML: Vi er nok lidt inhabile, da vi alle sidder i AkademikerPension – men det var stort, da bestyrelsen i 2018 gik ind og sagde ”vi vil udvikle en plan, som er kompabitel med Paris”. Dér kan man entydigt sige, at det ikke var sket uden pres fra medlemmerne.

SB: Det er også interessant, hvordan MP Pension (det nuværende AkademikerPension) markedsførte det: De havde et kæmpe banner på deres bygning og de lavede helsides annoncer, hvor de skrev, at de ”frasælger alt”. Det var ikke helt rigtigt, da det kun drejede sig om aktier og ikke obligationer – men de gjorde meget ud af brandingen.

TML: I P+ var der i 2020 et ret stort flertal for flere progressive klimaforslag. De har også siden gennemført en stor del af indholdet i forslagene. Det var også ret stort, at det samtidig lykkedes at få indvalgt to kandidater med en meget tydelig grøn profil i bestyrelsen.

SB: Og ellers må vi sige, at der har været mange mindre delsejre.

JL: Jeg vil fremhæve kommunekampagnen som noget af det første, hvor der var hul igennnem.

TML: Ja, og at Lærerne og PenSam og flere andre pensionsselskaber har flyttet sig. Nu må vi se, hvor vi ender med PKA næste år. Succesen er jo også, at i 2014 syntes alle pensionsselskaber bare, at vi var nogle kæmpe idioter, som ikke forstod noget som helst. Nu har de opdaget, at klimakrisen faktisk er et enormt problem, og noget af den ændring er vores fortjeneste.

De pensionsselskaber, der har flyttet sig mest, er dem, der har medlemsindflydelse, og som har oplevet timelange debatter på deres generalforsamlinger og efterfølgende afstemninger 6-7 år i træk. Vi har også påvirket den måde, deres bestyrelser er sammensat. Det er dog svært at opgøre indflydelsen 1 til 1.

SB: I begyndelsen havde vi møder med MP Pensions, det nuværende AkademikerPensions, investeringschef og jurist med ansvar for ansvarlige investeringer, og de var meget fjendtlige over for os. Så skete der efter 3 år det, at både direktøren og investeringschefen og juristen, som stod for ansvarlige investeringer, blev udskiftet med nogle, der havde en helt anden holdning. Det var i 2017.

TML: Det er i lige så høj grad den offentlige diskurs, der påvirker dagsordenen. Vi kan med en vis glæde konstatere, at flere pensionsselskaber har åbnet for at tilbyde grønne investeringsprodukter til deres kunder. De er ikke en fuld erstatning for et fravalg af fossile investeringer, men dog et tegn på, at de kan se, at det er vigtigt at tilbyde nye, mere klimavenlige produkter for at fastholde kunderne. Nogle af dem har også fundet ud af, at man godt kan forene ansvarlighed med et fornuftigt afkast. Så villigheden til at frasælge fossilt er steget.

RSL: I 2015 nægtede bestyrelserne i MP Pension og Arkitekterne at følge generalforsamlingernes beslutning om at frasælge fossile investeringer. AnsvarligFremtid undersøgte dengang, om det var muligt at anlægge sag imod bestyrelserne. Hvordan endte det juridiske slagsmål?

TML: På et tidligt tidspunkt udtalte Finanstilsynet, at de ikke ville blande sig i, om et pensionsselskab solgte f.eks. alt kul fra. Så bad MP Pension advokatfirmaet Kromann Reumert om at undersøge, hvordan afkastet ville have været, hvis de 10 år tidligere havde frasolgt al fossil energi. Advokaterne konkuderede, at det ville have ført til et ”ikke uanseeligt” tab, og at det derfor historisk set ville have været ulovligt, hvis beslutningen var truffet i 1990 eller hvornår det nu var. Men det sagde jo intet om, hvilke konsekvenser der ville være af at gennemføre et frasalg i dag, hvor den folkelige og politiske vilje til grøn omstilling er langt større.

Senere rapporter har afvist, at fossilfri investeringer har klaret sig værre, så afkast-argumentet fylder stadig mindre i debatten. Og fossil energi i det globale investeringsmiljø fylder generelt mindre end for 10 og 20 år siden. Det skyldes bl.a., at man finder alternative teknologier og at IT- og medico-teknologier fylder stadig mere. Det gør, at det bliver stadig mindre risikabelt at udelukke fossil energi.

JL: Det er jo det, det handler om – at mindske den samlede risiko. Hele det juridiske argument er bygget op omkring dette. Den juridiske formulering lyder, at pensionsselskaberne selvfølgelig skal leve op til det, som medlemmerne er blevet stillet i udsigt. Det bør principielt også give mulighed for at stille dem en investeringsprofil i udsigt, som er Paris-kompatibel.

RSL: Mener I, at en bestyrelse altid skal følge generalforsamlingen?

TML: Når en bestyrelse er kommet i mindretal, lytter de typisk til medlemmerne og giver dem nogle indrømmelser, så de er ikke altid udenfor pædagogisk rækkevidde. Men i mange tilfælde gør de ikke mere ved sagen. Og hvis en generalforsamling beslutter, at man skal frasælge fossil energi, og bestyrelsen beslutter, at det vil de ikke, hvem har så ret? De fleste jurister vurderer, at det er bestyrelsens ansvar. Vi har spurgt, om det kan være rigtigt, men der er ikke kommet nogen endelig afklaring, da der ikke er ført nogen retssager om spørgsmålet.

SB: Vi var tæt på at føre en sag overfor MP Pension, nu AkademikerPension, og Arkitekternes Pensionskasse, da deres bestyrelser ikke ønskede at følge generalforsamlingernes beslutning. Der søgte vi om fri proces, men fik afslag, og så blev det for dyrt. Ved den lejlighed følte bestyrelsen i MP Pension sig måske truet. I hvert fald fik den et advokatfirma til at udarbejde nogle ret aggressive rapporter om, hvorfor den ikke skulle følge generalforsamlingen.

JL: Noget der overraskede mig, var at finde ud af, hvordan de formelle og praktiske beslutningshierarkier var. At generalforsamlingerne ikke har formel beslutningsmagt og at bestyrelserne godt kan se bort fra dem. Og hvor meget uformel magt investeringsafdelingens anbefalinger har i forhold til bestyrelserne. Det betyder også rigtig meget for dialogen og mulighederne for at ændre praksis. Selv hvis du har en bestyrelse med grønt flertal, kan den være ret magtesløs overfor en investeringsafdeling, der siger ”no go”.

SB: Det er forskelligt fra selskab til selskab. Men dem der sidder i bestyrelsen, har ikke altid stor økonomisk indsigt. De er bange for at gøre noget, som måske gør, at medlemmerne taber penge.

TML: Hvis bestyrelsens ansatte og direktøren rådgiver dem om ikke at gøre X, Y eller Z, er det rimeligt, at bestyrelsen vakler lidt. De vil gerne føle sig trygge i forhold til de ansatte og det er vel også fair nok. Omvendt kan administrationen i princippet køre om hjørner med bestyrelsen, hvis det er det, den vil.

JL: Det er hele udfordringen med magtfordelingen. En ting vi gør for at trække i modsat retning, er at sprede viden om diverse relevante rapporter om Paris-kompatible investeringer og hvordan de kan gennemføres på en fornuftig måde.

RSL: Er det muligt at fremme divestment på pensionsselskabernes generalforsamlinger, uden samtidig at få valgt et stort antal divestment-tilhængere ind i deres bestyrelser?

TML: Det er klart en hjælp at have nogle i bestyrelserne, men det er ingen garanti. Det går begge veje, men jo flere man har, der støtter vores tilgang, jo nemmere er det.

SB: Det pres, som andre aktører lægger på bestyrelserne, er også med til at skubbe udviklingen i vores retning.

RSL: Hvordan har de aktive divestment-tilhængere oplevet at arbejde i bestyrelserne?

SB: Det er ikke helt nemt at sige. Der er jo grænser for, hvor meget de kan tale med os om det.

TML: Vi får ikke information om det fra bestyrelsesmedlemmerne, da de er pålagt en høj grad af tavshedpligt. Men de gør en ihærdig indsats for at fremme vores synspunkter.

RSL: Hvem er jeres vigtigste allierede i offentligheden? Hvem er de vigtigste modstandere?

SB: Information har skrevet en del positive artikler om divestment.

TML: Der er selvfølgelig de NGO’er, der har været med til at få budskabet ud og Klimabevægelsen. Men også medierne på godt og ondt. Vi er jo glade for, hver eneste gang de skriver en lille smule om det her, for divestment er undereksponeret i offentligheden. Når medierne skriver om det, tager de i udgangspunktet ”vores parti”.

JL: Det er i vores interesse, at de overhovedet nævner problemet.

SB: For en måneds tid siden havde Børsen ryddet hele forsiden for at tale om fossile pensioner med AkademikerPensions investeringschef. De fremstår som de grønneste, til trods for at de kun har frasolgt aktierne og stadig har rigtig mange fossile obligationer.

RSL: Har nogle medier været direkte modstandere af divestment?

TML: Egentlig ikke. Det nærmeste har været tavshed. På en uheldig dag bliver vi kaldt ”klimaaktivister”. Men det vil nok være den typiske ”negative” omtale. Ingen beklikker vores demokratiske ret til at fremsætte forslag på generalforsamlinger og få medlemmerne til at tage stilling til dem. Så den vigtigste modstander har primært været bestyrelser og brancheorganisationen. Måske støtter Finanstilsynet ikke vores perspektiv. Det er jo en ret konservativ størrelse, som ikke vil have, at pensionsselskaberne flytter sig for hurtigt.

SB: Finanstilsynet er også bundet op på EU-lovgivning og europæiske krav om solvens. Så hvor meget der er dansk politik og hvor meget der kommer via EU, er jeg ikke sikker på.

JL: De skrev et julebrev sidste år om finansielle risici. Finanstilsynet har også fået mere magt og er blevet mere restriktive efter finanskrisen, hvilket på andre områder jo er godt nok. Men den største modstander er hele den måde man tænker på i finansverdenen og de økonomiske modeller og teorier om, hvilke risici man skal tage hensyn til. Det er teorier og systemer og ikke konkrete personer, der er modstanderen.

SB: Man kan også sige, at folk i finansverdenen nok ikke er den faggruppe, der har interesseret sig mest for klimaproblemerne.

RSL: Har I oplevet nogle modkampagner fra bestyrelser, andre medlemsnetværk i pensionsselskaberne eller andre?

Alle: Nej.

RSL: Findes der tidligere modstandere, som har skiftet side?

TML: Siden vi startede, har alle aktører flyttet sig! Vi kan jo se, at der er lavet politiske beslutningspapirer om, at man vil investere mindre i fossilt og mere i grønt, og at man anerkender problemerne i det hele taget. Og vi har i hvert fald skabt så meget fokus på en dagsorden om anvarlighed, at alle pensionsselskaber er blevet tvunget til at opruste på antallet af CSR-medarbejdere (Corporate Social Responsibility eller virksomhedernes sociale ansvar). Ellers ville det virke totalt hult, når de sagde, at de brugte aktivt ejerskab. I hvert fald gør nogle af dem en hæderlig indsats i dag.

SB: Jeg vil også nævne, at i forbindelse med klimaloven oprettede regeringen klimapartnerskaber for hver af samfundets store økonomiske sektorer. I den forbindelse gav pensions- og forsikringsselskaberne tilsagn om ekstra 350 mia. kr. til grønne lån og investeringer inden 2030. Jeg tror, at også det har være med til at sætte gang i noget.

TML: Jeg tror, at Danmark er en lidt særlig case. Nu er der så mange og så store muligheder for at investere i grøn energi som dansk investor, at man ikke bare kan sige, at ”det er for svært at flytte alle investeringer ud af fossil energi”. Det gavner opbakningen, at man kan se, at der findes alternative investeringsmuligheder.

RSL: I en årrække gjorde nogle af initiativtagerne til AnsvarligFremtid en del ud af at nedtone, at netværket var en del af Klimabevægelsen i Danmark. Hvad er baggrunden bag den historie?

TML: Da vi startede, bestod kampagnen i, at nogle klimabevidste og typisk lidt yngre pensionskunder stillede sig op på en forsamling med 400 ældre kunder, som mest deltog for at få pindemadder og en snak med gamle klassekammerater. Ved siden af dette lavede Klimabevægelsen demonstrationer på Rådhuspladsen og ved Christiansborg og deltog på en god dag i civil ulydighed. Det var meget forskellige aktiviter med meget forskellige målgrupper. Derfor var der ingen grund til, at AnsvarligFremtid blev associeret med nogle, der den ene dag var videnskabelige og supersaglige og den næste dag stillede sig op med bannere og slagsange.

JL: Det er en fordom, der stadig forfølger os. ”Klimaaktivister” bliver framet som nogle, der ikke er så kyndige i investeringer som andre.

TML: Ja. Ved flere bestyrelsesvalg har modkandidaterne netop beskyldt AnsvarligFremtids kandidater for, at de var ”klimaaktivister” og at de underforstået ikke havde forstand på penge. Det er stadig relevant og klart noget man skal arbejde på at imødegå.

Men det hjælper, at vores kampagne står på to ben. For det første ansvarligheden: Vi kan ikke blive ved med at investere uden hensyn til fremtiden. For det andet: Det er rettidig omhu at begynde at drosle ned på de fossile aktiviteter. Det sidste er en vigtig grund til, at pensionsselskaberne er begyndt at flytte sig. De vil undgå den stadig større risiko, der er forbundet med at eje fossile brændsler.

De to ben blev også sammenfattet i AnsvarligFremtids oprindelige slogan: ”Din pensionsopsparing er investeret i at ødelægge klodens fremtid – og du risikerer tilmed, at pengene går tabt”.