I forbindelse med Shells generalforsamling den 11. maj 2021, så ønsker Shell at investorerne tager stilling til selskabets ”Energy Transition Strategy” [1], anført som resolution nr. 20 på dagsordenen.
For at nå målet med Paris-klimaaftalen, har FNs klimapanel (IPCC) i deres special rapport om Global opvarmning på 1,5°C (2018) antydet, at de globale absolutte energirelaterede emissioner bør reduceres med 25–45% inden 2030 sammenlignet med 2018-niveauet. Derudover viser IPCC’s P1-scenarie, der tager en forsigtig tilgang til potentialet i negative emissionsteknologier (fx CO2-lagring og skovrejsning), at brugen af olie og fossil gas skal falde med henholdsvis 44% og 39% inden 2030 for at holde opvarmningen begrænset til 1,5°C [2].
Som det fremgår af nedenstående redegørelse, så er Shells plan for selskabets energiomstilling derfor utilstrækkelig for at leve op til Paris-aftalen.
1) Mål for CO2-reduktioner
Ifølge Shells ”Energy Transition Strategy”, så planlægger Shell efter at opnå kulstofintensitetsbaserede emissionsreduktionsmål på 20% i 2030 (2016 baseline). Shell sætter ydermere et reduktionsmål på 45% i 2035 og 100% i 2050 som også tager højde for Scope 3* udledninger (kundernes udledning ved afbrænding af olie og gas). Problemet er imidlertid, at ved at sætte intensitetsbaserede mål, snarere end absolutte mål, så kan det føre til en stigning i de samlede udledninger, hvis den totale produktion og salg af fossile brændstoffer øges. Shell planlægger med fortsatte investeringer for milliarder af dollars i opstrøms olie, og især indenfor gas. Shell planlægger konkret efter et mindre fald i olieproduktionen på 1-2% årligt, samt en betydelig øgning af gasproduktionen, således at gas skal udgøre mindst 55% af virksomhedens produkter inden 2030, herunder særligt ved en markant øget produktion af LNG-gas på 7 millioner ton/år [3]. Petrokemikalier er helt undtaget fra Shells mål på trods af deres betydelige klimapåvirkning (Shell sælger 17 millioner tons petrokemikalier årligt) [4]. Samlet set er Shells planlagte fald i olieproduktion og øgning af gasproduktionen frem til 2030 ikke i overensstemmelse med IPCCs P1-sti, og dermed utilstrækkelig til at levere den dekarbonisering der er nødvendig for at nå klimamålene.
2) Forventninger til CO2-opsamling
Shell sætter sin lid til en usandsynlig stor opskalering af opsamling og lagring af kulstof (CCS) og af CO2-kvoteopkøb. Shell planlægger med at etablere yderligere 25 mio. tons/år CCS-kapacitet i 2035 og at foretage årlige investeringer på 100 Millioner dollars til såkaldte ”naturbaserede løsninger” (fx træplantning) til kompensation for kundernes emissioner på i alt omkring 120 millioner tons om året inden 2030) [3]. Til sammenligning estimerer IPCC, at den maksimale globale bæredygtige fjernelse af CO2 i 2050 ved etablering af nye skove ligger mellem 500 og 3.600 millioner tons om året. I den mere forsigtige ende af dette interval (500 millioner tons) vil Shell altså tage retten til at udnytte knap en fjerdedel af hele det globale potentiale [5,6]. Investornetværket Climate Action 100+ anbefaler at selskaber bør sætte meget begrænsede forventninger til udnyttelsen af negative udledninger. Shells planer for negative emissioner er derfor urealistiske, og derfor ikke i tråd med CA100+ og Paris-aftalen.
3) Omlægning til grøn energi
Shell planlægger efter at sælge 560 TWh strøm i 2030 (fra ca. det halve i dag), og Shell planlægger efter at opnå mindst 10% af det globale marked for ”clean hydrogen sales”, og at biobrændsler og hydrogen skal udgøre mere end 10% af de transportbrændsler som Shell sælger i 2030 (fra 3% i dag) [7]. Med disse meget begrænsede vækstplaner for omlægning til grøn energi, og uden planer for hvornår produktionen af vedvarende energi overgår produktion af fossil energi, så synes Shell ikke at planlægge efter at blive et selskab der kan begå sig i fremtidens lav-emissionssamfund og dermed understøtte Paris-aftalen.
4) Investeringsplaner
Shell har annonceret at selskabets investeringsudgifter over de nærmeste år vil fordeles ved 2-3 mia. dollar/år indenfor vedvarende energi og energiløsninger (herunder strøm, brint, CO2-lagring). Dertil kommer 3 mia. dollar/år til markedsføring (herunder biobrændsler). Dette er en del mindre end de øvrige investeringer med omkring 8 mia. dollar/år i Upstream (Olie/gas-efterforskning og udvinding), samt 4 mia. dollar/år til integreret gas (fx LNG-gas) og 4-5 mia. dollar/år i kemikalier og produkter [5]. Investeringerne i grønne energiløsninger udgør altså således kun (optimistisk vurderet) ca. 10-16% af de samlede investeringer. Efter år 2025 indikerer Shell, at investeringer indenfor grøn omstilling kan udgøre mellem 35-40%, men uden at anføre nogen klare forventninger til selskabets gradvise overgang til øgede grønne investeringer i tidsperioden mellem 2025 og 2050 [1]. Shell har således ikke fremlagt en plan for, hvornår investeringerne i vedvarende energi overgår fossil energi. Shell oplyser heller ikke om hvilken oliepris man forventer at investere efter. Samlet set er Shells planer for investeringer i grøn omstilling utilstrækkelig.
5) Lobbyisme og opfyldelse af Climate Action 100+ Benchmark indikatorer
Ifølge Climate Action 100+ Benchmark, så er Shell kun delvist (partial) i overensstemmelse med 7 indikatorer, og kun fuldt i overensstemmelse med én indikator (Governance), og slet ikke i overensstemmelse på én indikator (capital allocation). På næsten alle 9 af de vurderede indikatorer, der er Shell altså ikke i overensstemmelse med CA100+ Benchmark [8]. Shell udøver således stadig lobbyisme imod klima-omstilling, og er eksempelvis fortsat medlem af lobby-organisationen American Petroleum Institute (API) som fortsat lobbyer kraftigt imod klimapolitik. Shell har fået scoren C- på en scala fra F (dårligst) til B+ (bedst) fra tænketanken InfluenceMap [9]. Shell lever altså ikke i tilstrækkelig grad op til forventningerne til en Paris-kompatibel forretningsmodel.
Anbefaling til investorer:
Samlet set, så er Shell ikke på vej til at omstille sig i tråd med Paris-aftalen, og vi anbefaler derfor, at ansvarlige investorer som er seriøse i deres bestræbelser på at transformere CO2-udledende selskaber i en grønnere retning, bør melde offentligt ud, at man mener at Shells ”Energy Transition Strategy” ikke er i tråd med Paris-målene og mål-opfyldelse i forhold til CA100+ benchmark.
Shell foreslår kun at opdatere sin energi-transitionsplan hvert tredje år, hvilket betyder, at investorer muligvis ikke har en ny chance for at stemme om indholdet af Shells plan før 2024. Investorer bør altså stemme NEJ til Shells ”Energy Transition Strategy”.
Investorer bør derudover engagere sig med Shell om brugen af kvote-opkøb og CCS og manglen på Paris-tilpassede produktionsnedskæringer, og i stedet støtte det fremsatte generalforsamlingsforslag fra Follow This mfl. [10] der opfordrer Shell til at:
a) “Set and publish targets that are consistent with the goal of the Paris Climate Agreement: to limit global warming to well below 2°C above pre-industrial levels and to pursue efforts to limit the temperature increase to 1.5°C. These quantitative targets should cover the short-, medium-, and long-term greenhouse gas (GHG) emissions of the company’s operations and the use of its energy products (Scope 1, 2, and 3).”
b) “Report on the strategy and underlying policies for reaching these targets and on the progress made, at least on an annual basis”
Andre internationale NGO har lavet tilsvarende analyser af Shells “Energy Transition Strategy” [11] og en gruppe af internationale grønne NGOer anbefaler tillige ansvarlige investorer til at stemme NEJ til Shells “Energy Transition Strategy” [12]
Referencer:
[1] Shell Energy Transition Strategy rapport offentliggjort 15.april
https://www.shell.com/investors/annual-general-meeting/_jcr_content/par/textimage_d70a_copy.stream/1618407326759/7c3d5b317351891d2383b3e9f1e511997e516639/shell-energy-transition-strategy-2021.pdf
[2] IPCC Special Rapport om 1,5 graders målet, 2018
https://www.ipcc.ch/sr15/
[3] Shell’s “Our Climate Target” report:
https://www.shell.com/energy-and-innovation/the-energy-future/our-climate-target/_jcr_content/par/relatedtopics.stream/1612987226583/4115c96421e7441230e91f1487f44ac2c8e923ab/our-climate-target.pdf
[4] Shell webside om selskabets aktiviteter indenfor kemikalier
https://www.shell.com/business-customers/chemicals.html
[5] Shell Media Release, Feb 11, 2021:
https://www.shell.com/media/news-and-media-releases/2021/shell-accelerates-drive-for-net-zero-emissions-with-customer-first-strategy.html
[6] Greenpeace. Net Expectations – Assessing the role of carbon dioxide removal in companies’ climate plans. January 2021.
https://www.greenpeace.org.uk/wp-content/uploads/2021/01/Net-Expectations-Greenpeace-CDR-Briefing-updated2.pdf
[7] Shell “Powering Progress” Report, February 2021
https://www.shell.com/powering-progress/_jcr_content/par/toptasks.stream/1616757224795/9c3e7129fe407556a5615f7a05da614ab1efb371/shell-powering-progress-20210325.pdf
[8] Climate Action 100+ Company Benchmark (Marts 2021)
https://www.climateaction100.org/progress/net-zero-company-benchmark/
[9] InfluenceMap analyse af Shells lobbyisme i forhold til klima
https://influencemap.org/company/Royal-Dutch-Shell/projectlink/Royal-Dutch-Shell-In-Climate-Change
[10] Generalforsamlingsforslag fremsat af Follow This, til behandling på generalforsamlingen 11.maj 2021
https://www.follow-this.org/follow-this-climate-targets-resolutions-in-2021
[11] Analyse af Shells “Energy Transition Strategy” af Australasian Centre for Corporate Responsibility
https://www.accr.org.au/research/first-read-royal-dutch-shell-energy-transition-report/
[12] Internationale grønne NGOer anbefaler ansvarlige investorer at stemme nej til Shells “Energy Transition Strategy”
https://reclaimfinance.org/site/en/2021/04/13/open-letter-to-investors-engaging-shell-on-climate-strategy/
*Forklaring af Scope 1, 2 og 3 udledninger
Ifølge drivhusgas-protokoller (GHG protocol) skal CO2-udledningen opdeles i mindst tre grupperinger:
Scope 1: Direkte udledninger fra virksomheden (fx forbrænding af kul, olie, gas).
Scope 2: Indirekte udledninger forårsaget af købt energi (fx elektricitet, fjernvarme).
Scope 3: Øvrige indirekte udledninger (fx udledninger fra underleverandører, eller udledning fra afbrænding af fossile produkter der sælges)